Det svinger noget for Jess Thorup – lidt for ofte uden w i ordet.
Et halvt år er gået med Jess Thorup som træner i FC København, og jeg er bange for, at der er noget, de har glemt at fortælle ham: at han er træner for Danmarks rigeste og de seneste par årtiers mest vindende klub.
Først skulle det være en mellemsæson, så gik man efter top-3, og her til sidst blev det så en genopbygningssæson igen.
Der mangler simpelthen storhedens schwung og den positive arrogance, som Niels Christian Holmstrøm fødte og i sin tid var den store garant for, og som siden forplantede sig i klubben og blev en del af identiteten.
Det handler ikke om at nedgøre konkurrenterne, men om at ophøje sig selv. Altid at være favoritter. Og aldrig tale egne chancer eller egen trupkvalitet ned.
Jess Thorup har ikke ramt skiven på den del, og da den sidste spæde chance for at snige FC København ind i en spændende guldslutspurt glippede mandag i Farum, var FCK-træneren igen tilbage med den retorik, som ellers var blevet ham forbudt af sportsdirektør Peter Christiansen.
Det er en genopbygningssæson i FC København, lød det til Discovery fra træneren, som samtidig fandt et regnestykke frem med FCK som bedste hold i et stræk på 19 kampe og dermed belejligt skar tre af sine egne kampe som træner fra.
I den sande 'Thorup-tabel' på 22 kampe er FCK stadig nummer tre – fire point efter FCM og Brøndby.
Et hold med mindst fem-seks landsholdsaktuelle spillere i startopstillingen i Superligaen kan ikke leve med genopbygning og en mellemsæson. Jeg synes, det er at tale FCK-spillernes kvalitet ned. Dermed ikke sagt, at Jess Thorup ikke skal have tid til at indarbejde sine egne ideer og sætte sit eget hold, men i FC København kan man ikke parkere resultatsporet, fordi man fokuserer på præstationssporet.
Kravene i FC København har altid været mesterskaber – og internt lød de længe på guldmedaljer i tre ud af fire sæsoner samtidig med europæisk gruppespil og spillersalg for over 100 millioner kroner hvert år.
Og med sådanne krav lyder det malplaceret at tale om mellemsæsoner, undskylde sig med genopbygning eller underkaste sig sine danske konkurrenter.
En FC København-træner skal i min optik ikke med glæde notere sig at være 'som minimum lige gode og måske en tand bedre end FCM', at 'spille lige op med AGF' og 'spille modigt' mod FC Nordsjælland.
Lige nu er det ikke FC København, der taler og agerer som en storklub – det er Brian Priske og FC Midtjylland.
Den tidligere Thorup-assistent udråber FC Midtjylland til guldfavoritter uge efter uge her i slutspurten – også når de har tabt til mesterskabskonkurrenterne fra Brøndby.
Imens forsøger Jess Thorup sig med de fra udlandet kendte 'mindgames', hvor han taler FCK ned i en underdog-rolle og først udråber Brøndby som guldfavoritter og siden lykønsker FC Midtjylland med guldet.
Han udtager FCK-bruttotrupper med skadede spillere, som man har set flere gange i dette forår, i et forsøg på at snyde modstanderne. Senest med Viktor Fischer i mandags, men allergrellest i de sidste tre kampe i efteråret, hvor Jonas Wind var i bruttotruppen hver eneste gang, selvom han ifølge eget udsagn ikke var i nærheden af at kunne spille fodbold på det tidspunkt.
Det var også FC København under Jess Thorup, der fik fjernet anbefalingen om at oplyse korrekte startopstillinger fra Superliga-regelsættet, da man i en kamp mod Sønderjyske valgte at oplyse en tydeligt misvisende opstilling af sine 11 startere.
Ja, der blev grinet ad, at Glen Riddersholm kaldte det 'småklubsmentalitet', men så skævt var det udsagn jo heller ikke.
Mens FC København-bossen måske ser de her tricks som en måde at vinde den ene procent eller to på, kan jeg ikke tolke det som andet end en manglende forståelse for, hvad FC København er og bør være for en klub.
Peter Christiansen sagde det meget fint til Discovery, da han tog FCK-jakkesættet på for første gang som sportsdirektør og blev spurgt til udmeldinger om mellemsæsoner:
'Jeg kommer ikke til at snakke om anden-, tredje- og fjerdepladser i FC København'.
Den del skal lige på plads for Jess Thorup, for selvom resultaterne svinger lidt for meget i FC København, så swinger boldspillet tilpas godt i visse perioder til, at hans spillestil både kan komme til at underholde de københavnske fans og skabe de resultater, som der kræves.
