De første mål til guldhabitten skal tages i weekenden, hvor den første af to store dobbeltdækker-søndage står for døren.

Her får vi første svar på spørgsmålet, om den skinnende blazer skal syes efter Niels Frederiksen, Brian Priske, David Nielsen eller Jess Thorups mål.

Top-fire mødes indbyrdes, og vi kan for alvor få lov at vurdere de fire guldaspiranter Brøndby, FC Midtjylland, AGF og FC København, direkte op mod hinanden.

Her er, hvordan jeg vurderer guldchancerne hos 'de fire store':

Jeg er forundret og dybt imponeret over Brøndby.

Nummer et efter 17 runder og med 12 sejre i hus. Jeg tror, de kan tabe hver eneste gang – og jeg regner da med, at de gør det mod FC Midtjylland. Men Niels Frederiksen og co. overrasker mig så ofte, at jeg måske også snart må give dem den kredit, som de fortjener.

De holder FC Midtjylland et point bag sig, AGF fem og ærkerivalerne fra FC København hele syv point. Og det med et hold, hvor jeg nok kun ville have Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup og Andreas Maxsø med i overvejelserne, hvis jeg skulle sætte den bedste startellever i direkte matchups mod de tre nærmeste konkurrenter.

Jeg er ikke fan af alle de her trænere, der kalder sig pragmatikere i stedet for at have en klar filosofi, de sværger til. Men Niels Frederiksen har fundet et system, der passer perfekt til det her Brøndby-hold – det har også gjort Mikael Uhre til delt Superliga-topscorer.

Jeg tror dog ikke, at de holder hele vejen. FC Midtjyllands trup er for stærk, rutineret og bred til, at Brøndby kan holde dem bag sig. Der er dog lige nu så meget medvind på Vestegnen, at de snart letter. Og så bliver de ikke lette at fange.

Jeg kan ikke nævne én position, hvor FC Midtjylland er svage. Jeg kan til gengæld pege på 11 positioner med voldsom styrke og med reserver af høj Superliga-klasse. Spillemæssigt er midtjyderne der ikke endnu, men pointene ruller bare stille og roligt ind på kontoen.

Og med et hold, der har været godt og sammenspillet over en nu lang periode, er FC Midtjylland mine favoritter til guldet. Konceptet er klart, og der er bare noget solidt over holdet.

Når mesterskabet tilmed skal afgøres i de indbyrdes topkampe i slutspillet, ser jeg endnu mere midtjydernes vej. De har haft overtaget mod FCK i halvandet år, kampene mod Brøndby har været tættere, men er også oftest tippet mod Herning – og AGF er så holdet, der har drillet FCM mest. Jeg ville sætte mine jetoner på guld til FC Midtjylland.

Holdet er så solidt, som det kan blive. Det er sammentømret og for mig faktisk den største enhed af samtlige fire tophold. David Nielsen har smadret aggressivitet ind i AGF-holdet, samtidig med at der bliver stillet krav til hinanden.

Se bare, når Casper Højer skriger sine medspillere op efter en feberredning på stregen, fordi han er rasende over ét procent manglende koncentration. Eller når Patrick Olsen råber hidsigt til en medspiller, hvis han ikke får bolden i en god position.

AGF-holdet har et ekstremt tydeligt udtryk på den måde, men alligevel har jeg dem som største outsider i guldkampen. Spillernes individuelle kvaliteter er på et lavere niveau end hos de tre konkurrenter. Og så er AGF det hold, som jeg vil være mest nervøs for kan miste point i kampene mod de to sidste hold i top-seks – uanset hvem det bliver.

Otte kampe uden nederlag i Superligaen er noget, som jeg ikke havde troet på i løbet af efteråret – eller efter Jess Thorups første to kampe. Men den stime har gjort FC København til en reel bejler til guldet.

Jeg tror dog ikke på, at de kan gå hele vejen i år, og det skyldes det efterslæb, som københavnerne har. Det må tære mentalt at være tvunget til at vinde hver eneste kamp. Det lignede i mixed zone efter den uafgjorte kamp i Lyngby et hold, der havde tabt.

Det fortæller både historien om, at FCK igen er der, hvor selvtilliden tilsiger sejre mod alle i Superligaen. Men det fortæller også, hvor meget det slider at skulle jage, når de forreste bliver ved med at vinde.

FCK kan i princippet slå AGF, Vejle og Brøndby i de tre næste kampe – og alligevel være seks point efter FC Midtjylland. Det kan godt knække en mesterskabstro, når sårene fra et hårdt 2020 heller ikke er helet 100 procent endnu.