Fyringen var en forløsning, sagde Parken-boss Bo Rygaard. Resultaterne har ikke været FCK værdige. Og Ståle Solbakken er enig.
Da jeg sad til pressemødet og hørte ordene fra manden, der netop har fyret Ståle Solbakken, fik jeg nærmest indtrykket af, at den nu tidligere manager om ikke var forberedt på sin skæbne så i hvert fald havde fået visse tegn om konsekvenser af Rygaard i deres mange snakke om FC Københavns problemer gennem den seneste tid.
Det kunne ikke være længere fra sandheden, som jeg hører det. Den her fyring ramte som lige så stor en bombe hos Ståle Solbakken, som den gjorde i store dele af Fodbolddanmark.
Det kan godt være, at der har været lange snakke om FC Københavns manglende resultater mellem Bo Rygaard og Solbakken, men de har altså ikke været af den slags, hvor der blev sået tvivl om tilliden.
De mest fremtrædende spillere i FC København - anførergruppen om man vil - fik beskeden om Solbakkens fyring fredag aften, og sent samme aften hørte jeg rygterne om en FCK-nyhed i pressemøde-størrelsen. Lørdag morgen fik hele spillertruppen så den officielle besked, at Solbakken var fyret.
Jeg ved, at der i et par måneder i hvert fald har været stemmer i Parkens bestyrelse, som har vrisset over den markante sportslige forskel på FC København og FC Midtjylland - og også Ståle Solbakkens seneste dyre indkøb, som ikke har leveret til forventningerne.
Argumenterne for fyringen er jo fair nok - ingen andre havde overlevet så længe i FCK, som Ståle Solbakken har gjort. Men det er der også en grund til - eller rettere sagt adskillige gyldne og europæiske grunde til.
Ståle Solbakken skulle i mine øjne have den snor - og jeg mener også, at den burde have været længere. Bo Rygaard afslog snak om timing, men for mig er den essentiel - og det her er den helt forkerte timing.
Uanset hvor meget Bo Rygaard understreger, at det er teamwork og mange i FC København er inde over, når FC København henter spillere, så er det Ståle Solbakken, der har været manager. Det er ham, der havde ansvaret for at sætte sit hold, og det har han gjort.
Det her FCK-hold er 100 procent et Ståle Solbakken-hold, og hvem kan være bedre til at lede sådan et, end manden der har udvalgt hver og en af spillerne? I hvert fald til det næste transfervindue og opstart i januar, hvor der er mulighed for at ændre noget.
Nu skal FC København i stedet køre med en midlertidig løsning, og når en ny permanent træner lander, så bliver det til et sportsligt budget, der er spændt helt til bristepunktet med sidste minuts-lejeaftalen med Mathias Zanka Jørgensen. En handel, der blev vendt med Bo Rygaard, inden den blev skrevet under mindre end en uge inden Solbakkens fyring.
Der er pres på FCK-bestyrelsen de kommende måneder - eller hvor længe det vil tage at finde den Solbakken-afløser, som der end ikke virker til at være tegnet en profil på af bestyrelsen endnu.
Der findes ikke mange kvalificerede afløsere for Ståle Solbakken, der er frie på markedet. Kasper Hjulmand er væk som den helt oplagte, og hvis ikke FCK-stilen skal ændres, hvilket det ikke lød til på Bo Rygaard og bestyrelsesmedlem William Kvist, så er kandidaterne endnu færre.
I den ideelle verden var det meningen, at Ståle Solbakken skulle være med til at pege på sin egen afløser. Så stor var hans status i klubben. Meget af den sportslige viden har ligget hos Solbakken - og resten af den viden ligger nu hos mennesker, som alle på den ene eller anden måde er formet af nordmanden.
Jeg er bekymret for FC Københavns fremtid. Det er godt nok nogle andre, der træffer beslutningen om den kommende træner nu, end da Roland Nilsson, Carsten V. Jensen og Ariel Jacobs blev udpeget som de rette.
Men de valg viser, hvor svært det er at finde den rigtige. Jeg kommer aldrig til at underkende vigtigheden af, hvem der sidder på sidelinjen og har ansvaret. Og det mest pudsige er, at det nu er Ståle Solbakkens egen garanti, som FCK kommer til at teste:
Om Solbakken reelt har bygget en klub op, der ikke er afhængig af ham. Jeg kan have min tvivl.
