Brøndby har haft en fremragende sæson over alle mine forventninger, og alligevel står jeg tilbage med en bange anelse i maven på deres vegne.
Ikke på grund af slutprogrammet i Superligaen, hvor Brøndby både kan hoppe tilbage ind på mesterskabskarrusellen med en sejr over FC Midtjylland, men også kan ende med at blive indhentet af FC København. Jeg tror faktisk mere på det første scenario end det andet, selvom midtjyderne naturligvis er favoritter til guldet endnu.
Den del er ikke problemet, for uanset om Brøndby bliver nummer et eller tre, så har sæsonen været en succes for et hold, jeg fra starten af sæsonen ikke kunne se kvaliteterne i til at komme i top-tre.
Det er sommeren på Carsten V. Jensens kontor, der bør jage en skræk i livet på Brøndby-fans. Jeg ved, at de stoler meget på fodbolddirektøren, og jeg forstår dem godt. Han har ikke gjort andet end at bekræfte dem i deres tillid indtil videre, men 'CV' kommer på overarbejde.
Brøndby burde have stået i en perfekt situation. Næste skridt mod skabelsen af et nyt storhold og næste lag på et stærkt fundament. I stedet kan det blive en næsten total genopbygning igen – bare halvandet år efter den seneste. Det er en absurd situation.
Jeg frygter, at Brøndby ikke får det ud af denne fantomsæson, som de burde. En vinder af grundspillet skal principielt være en guldbejler sæsonen efter.
Det skulle være afsæt til en af de cyklusser, som fodboldbosser taler så meget om. To-treårige perioder med den samme stamme af spillere, som blot bliver bedre og bedre sammen, inden det kulminerer.
I FC Midtjylland er de nået til en naturlig afslutning på en cyklus, der har kastet mesterskaber og Champions League-gruppespil af sig. Et færdigudviklet hold, som nu skal sende profiler videre efter endt værnepligt.
Det er ikke der, Brøndby står, for på Vestegnen er det et ufærdigt hold, som allerede kan splittes til atomer. Man er stadig kun i starten af en cyklus og samtidig allerede i gang med at knuse den igen. Det er 'Risky Business på Vestegnen'.
Fire af de 11 startere fra sidste weekends nederlag til Randers har kontraktudløb, og Carsten V. Jensen har selv luftet, at holdets tre største profiler, Jesper Lindstrøm, Andreas Maxsø og Mikael Uhre, også står i glasmontren til salg.
Så er der fire mand tilbage, og de hedder Andreas Bruus, Josip Radosevic, Peter Bjur og Simon Hedlund. Det ville jeg personligt være bekymret for at bygge et hold med europæiske ambitioner op omkring.
Også selvom der sidder en langtidsskadet klassespiller i Blas Riveros på tribunen samt en formsvag, men ekstremt talentfuld Morten Frendrup på bænken sammen med Sigurd Rosted, Rezan Corlu og Andrija Pavlovic, der alle kan spille Superliga-fodbold.
Læg dertil to unge målmænd uden den store erfaring, og så får du altså et hold med lidt for mange lottokuponer og lidt for få driftsikre profiler.
Og det er naturligvis heller ikke planen for fodbolddirektøren. Det er her, Carsten V. Jensen får sin opgave for. Indtil videre har han ryddet op og skåret ned, mens Niels Frederiksen har præsteret små mirakler med de tilbageværende.
Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre gik ikke ind i sæsonen som Superliga-profiler, men nu står de på affyringsrampen klar til at sætte skub i en del af forretningen, der også skal løftes for Brøndby – nemlig spillersalg.
Den manøvre forventer jeg ikke af Niels Frederiksen endnu en gang. Derfor bliver spillerindkøbene Carsten V. Jensens helt store test. Det er nu, han skal vise, at han ikke kun kan slå salgsrekorder i Superligaen.
Han skal købe mindst et par spillere i Andreas Maxsø-klassen, hvis Brøndby også til næste år skal være den top-tre-klub, som man betragter sig som.
