Det var sjovt de første par dage. Derfra blev det bare … lidt trist.
Vores alle sammens Superliga har de seneste år udviklet til et rent Madame Tussauds-voksmuseum med puls. En liga, hvor afdankede og udbrændte udenlandske fodboldstjerner søger hen for at forsøge at genstarte sig selv – eller suge det sidste mønt ud af karrieren.
Bevares! Det var da ret spændende de første par gange, men med tiden bliver det cringe, som de unge siger – og så er det også et potentielt problem for dansk fodbold.
Som hos alle andre kildede det da også de sjove steder hos mig, da AGF i februar præsenterede Jake Wilshere. Altså en tidligere engelsk landsholdsstjerne. I vores lille hyggelige Superliga! Det kunne man da ikke andet end at elske og hylde AGF for at turde drømme større.
Men charmen er hurtigt forduftet fra den transfer. Ligesom det er tilfældet med langt de fleste af de prominente navne, der er svinget forbi Superligaen de seneste sæsoner.
For selvfølgelig var der en grund til, at Wilshere ikke kunne finde en klub i England og i august så sig tvunget til at sende et nødsignal ud til mindre ligaer.
Der er bare ikke meget krudt tilbage i kanonen hos den tidligere Arsenal-yndling, og efter at nyhedsværdien var svundet ind, og alle havde fået set giraffen, er vi efterladt lidt med den smertelige fornemmelse af, at vi overværer en gammel hoftestiv hanløve forgæves forsøge at løbe nogle kornfede danske dådyr op.
Kunne man dog ikke have set det komme?
Det samme gjorde sig jo gældende, da Rafael van der Vaart pludselig dukkede op i Herning for nogle år siden og fik klemt sig ned i en FC Midtjylland-trøje. Præsentationen var en verdensstjerne værdig. Men på banen var det uværdigt, og det gjorde som tilskuer helt ondt at se den forpustede hollandske legende bevæge sig rundt i snegle-Vaart i midtercirklen.
Men oplevelsen med hollænderen afskrækkede tydeligvis ikke FCM. De midtjyske verdensmænd tøvede ikke med først at skrive kontrakt med den 37-årige brasilianske ekslandsholdsspiller Vagner Love og derefter samle den fortabte tysker Max Meyer op, der trods fire landskampe for Die Mannschaft har ledt efter sit store talent i årevis.
Og det ligner grangiveligt to nye fejlskud. Vagner Love har i sine ni indhop skrabet én bold i kassen. Max Meyer er startet på banen én gang og har fået fire indhop – og han kan umiddelbart stadig hverken stikke eller bekende.
Og det er her, at man godt kan blive lidt træt. For det er unge danske talenter, der betaler prisen. Loves ni indhop er jo taget fra stortalentet Victor Lind, der i stedet har måttet trisse rundt nede i U19-ligaen dette forår.
Og havde det ikke været bedre og mere langsigtet, at Max Meyers fem kampe var gået til nogle af de unge fra den midtjyske talentfabrik – eksempelvis det 18-årige supertalent Oscar Fraulo, der kunne have fået meget mere ud af at dufte til Superliga-savsmulden.
Med fare for, at Wilshere eller Meyer pludselig finder fordums storhed frem, vil jeg gerne sende en opfordring til de Superligaens sportsdirektører:
For alles skyld – ikke flere udenlandske ringvrag til Superligaen, tak.
