FC København overvintrer på Superligaens førsteplads efter en dramatisk sejr på 3-1 over FC Nordsjælland i en kamp, hvor én mands præstation var helt væk, inden stjernen fik Parken til at eksplodere til sidst.

Herunder får du B.T.s dom over kampen:

Den her gav os hovedbrud...altså lige indtil FCK-kaptajnen fik hele Parken til at gå amok efter et drøn af et langskud i slutminutterne. Så var vi ikke længere i tvivl. Og han var endda med til at sætte endnu mere ild til stadion, da han blev noteret for en assist ved Elyounoussis scoring, der lukkede kampen kort tid efter.

Puha, den var helt gal med FCK-stjernen. Det må næsten være forsvarsspillerens værste kamp i København. Placeringsevnen, enorme fejl i opspillet og slet ingen timing i sine ellers berømte indgreb var det eneste, fansene i Parken fik at se, inden han blev flået ud i pausen. Han virkede jo HELT væk til tider. 

FC KØBENHAVN
Theo Sander 3
Rodrigo Huescas 3
Gabriel Pereira 4
Pantelis Hatzidiakos 3
Kevin Diks 1 (Ud: 46.)
Lukas Lerager 4 (Ud: 77.)
Thomas Delaney 5
Mohamed Elyounoussi 5
Viktor Claesson 3 (Ud: 61.)
Robert Silva 4 (Ud: 77.)
Andreas Cornelius 2 (Ud: 73.)
---
Magnus Mattsson 4 (Ind: 61.) 
Marcos Lopez 3 (Ind: 46.)
Victor Froholdt UB (Ind: 77.)
Amin Chiakha UB (Ind: 73.)
William Clem UB (Ind: 77.)

FC NORDSJÆLLAND
Andreas Hansen 3
Peter Ankersen 4
Lucas Hey 2
Kian Hansen 3 (Ud: 84.)
Lucas Høgsberg 3
Mark Brink 3 (Ud: 74.)
Daniel Svensson 3
Jeppe Tverskov 3
Sindre Walle Egeli 4 (Ud: 65.)
Benjamin Nygren 3
Marcus Ingvartsen 2
---
Mario Dorgeles UB (Ind: 74.)
Zidan Sertdemir UB (Ind: 84.)
Milan Iloski UB (Ind: 65.)

Det var gigantisk tyveri, at FCK gik til pause med 1-1. For københavnerne blev fuldstændig skilt ad. Den indsats i de første 45 minutter...wow, den var elendig! Fejlafleveringer i hobetal, klodsede frispark og forfærdelige boldtab. Et mirakel, at de ikke var bagud.

Gæsterne skal selvfølgelig have stor kredit for at kunne køre Jacob Neestrups mandskab rundt, som tilfældet var denne aften i første halvleg. Men vi forstår også godt, hvis FCK-træneren var ildrød af raseri i omklædningsrummet over sine spilleres indsats. 

Og noget tydede på, at det hjalp, hvis det var tilfældet. For hjemmeholdet spillede som forvandlet efter pausen.

Peter Ankersen. Hvem ellers? Den mangeårige FCK-stjerne var for første gang tilbage i Parken, siden han forlod klubben i sommer til fordel for FC Nordsjælland. Og her gjorde han hele nationalarenaen bomstille ved at hamre bolden i kassen efter kort tid.

Den tidligere landsholdsspiller ønskede dog ikke at juble mod sin gamle klub. Og derfor modtog han da også klapsalver fra hjemmepublikum, da de var kommet sig over chokket.

Jacob Neestrup kommer til at juble ENORMT fra nu af, og så indtil Superligaen starter op igen til foråret. For den førsteplads er bare altafgørende for selvforståelsen i hovedstadsklubben. Han havde jo ikke lukket et øje i flere dage, hvis den mulighed var glippet i sidste øjeblik.

FC Nordsjælland må derimod ærgre sig gevaldigt over, at de lige akkurat overvintrer uden for top-6 i Danmarks bedste fodboldrække efter et uhyre svingende efterår.