Brøndby skuffede endnu en gang, da Lyngby søndag eftermiddag gæstede vestegnen.

Gæsterne sendte chokbølger gennem hele stadion, da Frederik Gytkjær sparkede Lyngby foran efter blot otte minutter. To gyldne minutter efter cirka et kvarters spil af første halvleg, hvor først Anis Slimane og dernæst Nicolai Vallys bankede bolden i kassen, fik dog stadion til at gå jubelamok.

Kasper Jørgensen chokerede dog endnu en gang hjemmeholdet efter et kvarter af anden halvleg, inden Oscar Schwartau skabte forløsning på vestegnen. Indskiftede Sævar Magnusson udløste dog frustrationer i Brøndby, da han med scoringen til 3-3-scoringen sendte det ene point til Lyngby.

Herunder kan du læse B.T.s dom over kampen:




Det er for let at give prædikatet til kampens målscorere, og det ville også være decideret forkert. For Mathias Greve var fuldstændig suveræn inde på midten i de 64 minutter, han fik på banen. Især i de første 45 minutter, hvor han med et sandt arbejdsraseri og gode kombinationer må have fået Brøndby-fansene til at tænke: 'Wow! Han er jo som forvandlet', efter sidste års skuffende sæson af midtbanespilleren. Det var i hvert fald ikke hans skyld, at det kun blev til ét enkelt point.




Tre mål fra hjemmeholdet, men ingen af dem kom fra ham. Som angriber må det ærgre ham, når han ser de andre hamre bolden i kassen, mens han selv var tæt på usynlig i det meste af kampen. Der er meget, meget lang vej til Niels Frederiksens foretrukne startopstilling for kroaten, når alle mand er klar. Søndag missede han en kæmpe mulighed for at gøre den vej kortere.

BRØNDBY IF

Mads Hermansen 4
Blas Riveros 3
Andreas Maxsø 3
Kevin Tshiembe 3
Daniel Wass 2
Anis Slimane (Ud: 79.) 3
Mathias Greve (Ud: 64.) 5
Josip Radosevic 2
Nicolai Vallys (Ud: 84.) 4
Oscar Schwartau 4
Marko Divkovic (Ud: 64.) 1

---

Jens Martin Gammelby (Ind: 84.) UB
Joe Bell (Ind: 79.) UB
Mathias Kvistgaarden (Ind: 64.) 3
Christian Cappis (Ind: 64.) 2

LYNGBY BK

Mads Kikkenborg 3
Pascal Gregor 2
Marcel Rømer 3
Lucas Hey 3 (Ud: 90.)
Kasper Jørgensen 4
Magnus Westergaard 3 (Ud: 82.)
Alfred Finnbogason 3 (Ud: 82.)
Tochi Chukwuani (Ud: 70.) 2
Adam Sørensen 2
Frederik Gytkjær (Ud: 70.) 4
Rezan Corlu 2

---

Brian Hamalainen (Ind: 90) UB
Mathias Kristensen (Ind: 70.) UB
Magnus Kaastrup (82.) UB
Casper Winther (Ind: 71.) UB
Sævar Magnusson (ind: 82.) 4

På nær de første ti minutter må første halvleg have været en smule befriende for Brøndby-fansene at se. Inden landskampspausen var det nemlig mere reglen end undtagelsen, at Niels Frederiksens mandskab overlod al initiativet til modstanderne og blot stillede sig ned for at forsvare.

Søndag vidnede dog om, at der må være sket et eller andet på træningsbanen de seneste to uger. For mod Lyndby kunne hjemmeholdet igen sætte mere end blot tre afleveringer sammen og skabe tonsvis af chancer i de første 45 minutter. Sammenspillet mellem midtbanen og de forreste lignede i perioder noget, som bør få Niels Frederiksen til trække bare lidt på smilebåndet. Forsvaret derimod … her kunne han godt bruge endnu en landskampspause, for det var virkelig ikke kønt, og der er snart ikke plads til flere skuffelser.

'Alt det bedste til dig og familien, Ohi', stod der på et skilt, som Brøndby-fansene rullede ud under opvarmningen. For lørdag kom det nemlig frem, at den nye angriber på vestegnen, Ohi Omoijuanfo, var blevet ramt af stor sorg, efter nordmandens blot treårige nevø på tragisk vis er død. Det forklarede Brøndby-profilen lørdag på sin Instagram-profil, efter han var hastet hjem til Norge.

Derfor var den 28-årige angriber selvfølgelig heller ikke en del af søndagens Superliga-trup, men han må alligevel have fældet en tåre derhjemme, da han hørte, hvordan hele Brøndby-stadion hyldede angriberen med sang og klapsalver inden kamp.

Niels Frederiksen er dybt, dybt presset. Der skulle have kommet tre point på kontoen søndag eftermiddag, hvis ikke det i forvejen varme sæde under Brøndby-træneren skulle blive brandvarmt. Brøndby har ikke råd til ret mange flere skuffelser i resten efteråret, hvis klubben skal nå top-6. Og alt andet vil også være en stor, stor fiasko.

Lyngby kan derimod glæde sig over det ene point, men Superligaens absolutte bundprop har dog stadig ikke fået én eneste sejr i denne sæson, og det ligner en hurtigere retur til 1. divison, end det tager lyngbyanerne at køre fra vestegnen og hjem nord for København, hvis ikke den sejr snart kommer.