FC København hentede mandag aften en pivhamrende vigtig 1-0-sejr over Randers efter en kamp, hvor skandale-sagen fyldte alt på tilskuerpladserne.
Herunder får du B.T.s dom over kampen:
Han bliver bare ved med at imponere. Og FCK-fansene taber kæben, hver eneste gang de ser ham spille. Er du vimmer, en indsats af den unge landsholdsspiller! Det kan godt være, det ikke er ham, der laver målene eller assists, men han sørger til gengæld for alt andet. Han er OVERALT på banen, løber konstant og laver al det benhårde arbejde. Den 19-årige juvel spiller, som om han har været seniorspiller i 10 år.
Rørte han bolden? Vi er sgu i tvivl, må vi indrømme. Det er i hvert fald den følelse, vi sidder tilbage med efter den præstation. Den var simpelthen dybt ringe. Fuldstændig usynlig og nærmest ligegyldig i Randers-offensiven, som i øvrigt var tæt på at være ikke-eksisterende.
FC KØBENHAVN
Diant Ramaj 3
Rodrigo Huescas 4
Pantelis Hatzidiakos 3
Kevin Diks 4
Birger Meling 4
William Clem 2 (Ud: 81.)
Victor Froholdt 5
Magnus Mattsson 4 (Ud: 81.)
Jordan Larsson 5 (Ud: 90.)
Elias Achouri 2
Amin Chiakha 3 (Ud: 65.)
---
Viktor Claesson UB (Ind: 65.)
Lukas Lerager UB (Ind: 81.)
Andreas Cornelius UB (Ind: 90.)
Roony Bardghji UB (Ind: 81.)
RANDERS FC
Paul Izzo 3
Oliver Olsen 2
Daniel Høegh 3
Wessel Dammers 3
Frederik Lauenborg 2 (Ud: 69.)
Mathias Greve 2
André Rømer 3 (Ud: 86.)
John Björkengren 2
Simen Nordli 2 (Ud: 77.)
Florian Danho 1 (Ud: 86.)
Mohamed Touré 1 (Ud: 69.)
---
Norman Campbell UB (Ind: 77.)
Elies Mahmoud UB (Ind: 69.)
Sabil Hansen UB (Ind: 69.)
Mike Themsen UB (Ind: 86.)
Stephen Odey UB (Ind: 86.)

Det har stjålet ALLE overskrifterne omkring FCK hele weekenden, og mandag aften var ingen undtagelse.
For Rodrigo Huescas' vanvittige møgsag, hvor han er tiltalt for vanvidskørsel, var nemlig det helt store samtaleemne på tilskuerpladserne i Parken – og i presserummet skulle vi hilse at sige. Og snakken blev på ingen måde mindre af, at Jacob Neestrup lod ham starte inde mod Randers.
Med 111 kilometer i timen kom FCK-spilleren – midt om natten lørdag 25. januar 2025 ifølge politiet – bragende ned ad Kalvebod Brygge klokken 04.40 om natten i sin leasede BMW. På en strækning, hvor man kun må køre 50 km/t.
Den skandaløse og torskedumme handling kan ende med at koste mexicaneren 20 dages ubetinget fængsel, kørekortet og den leasede BMW.

Av, det var grimme scener, som de mange fans i nationalarenaen pludselig blev budt. For midt i jublen over scoringen til 1-0 fik FCK-fansene et kæmpe chok, da de så, at målscorer Magnus Mattsson blev liggende i græsset.
Offensivspilleren havde slået hovedet voldsomt efter et forfærdeligt sammenstød med Oliver Olsen. Heldigvis kom begge personer på benene efter flere minutters behandling. Det kunne have gået helt galt, det dér.
Du kan godt trække vejret igen, Neestrup. Den her start på mesterskabsspillet må nemlig lune gevaldigt. Men o.k.... det var der VIRKELIG også brug for på Østerbro efter den helt forfærdelige afslutning på grundspillet, de satte sammen. Søndag fik de en kæmpe gave af Brøndby på Heden, og den tog de hurtigt imod. Nu kun ét point op til FC Midtjylland på førstepladsen.
Randers havde inderst inde nok næppe regnet med at nappe de tre point i Parken, og derfor er det heller ikke ligefrem en katastrofe at rejse hjem tomhændede. Men måden det skete på var dybt skuffende. En præstation lige til skraldespanden. Og det hjalp ikke ligefrem på deres drømme om en bronzemedalje.
