Det blev en særdeles grum aften for de danske mestre fra FC København, da Randers FC kom på besøg i Parken.

Ikke alene tabte JessThorups udvalgte med 1-3 – FCK blev også ramt af kritiske skader inden tirsdagens Champions League-kvalifikation.

Der var ellers lagt op til fredagsfest, da unge Valdemar Lund stangede københavnerne på 1-0 kort inde i anden halvleg. Men på 12 skæbnesvangre minutter bankede effektive Randers tre kasser ind bag Kalle Johnsson, og så var den ged barberet.

Herunder kan du læse B.T.s dom over opgøret:

Svenskeren har det med at stå brandkampe, når modstanderholdet hedder FC København. Den tradition holdt han flot i hævd sent fredag aften. Han havde nok at se til mod et FCK-hold, der alene i første halvleg havde fem-seks 100 procents-chancer. Svenskeren åd alt, de kastede mod ham, som var afslutningerne köttbollar med kartoffelmos. Han var prisgivet, da Randers-forsvaret pludselig valgte ikke at dække unge Valdemar Lund op to minutter inde i anden halvleg. Men – endnu – en stor kamp Carlgren.

Vi tør godt skrive, at Rasmus Falk render rundt med Superligaens højeste topniveau. Derfor falder hammeren også hårdere ned over ham, når han fejler. Og han fejlede grumt fredag aften.

Han er ikke flasket op på den defensive midtbane, og det blev tydeligt, da han tog en dum og unødvendig dribling som bageste FCK-mand. Randers-spillerne kastede sig over ham, og kort efter lå udligningen i nettet. Det tippede kampen opgøret totalt over på kronjyske hænder – og Rasmus Falk får nok svært ved at sove i nat.

FC København

Kalle Johnsson – 3
Kevin Diks – 2
Denis Vavro – 3
David Khocholava (ud 25.) – uden for bedømmelse
Victor Kristiansen – 3
Lukas Lerager (ud 74) – 2
Rasmus Falk – 2
Viktor Claesson (ud 74.) – 2
Hakon Arnar Haraldson – 2
Mohamed Daramy (Ud 30). – 4
Pep Biel – 2

Indskiftere
Valdemar Lund (ind 25.) – 3
Isak Johannesson (ind 30. – ud 74.) – 2
Carlos Zeca (ind 74.) Uden for bedømmelse
Khouma Babacar (ind 74.) Uden for bedømmelse
Akinkunmi Amoo (ind 74.) Uden for bedømmelse

Randers FC

Patrik Carlgren 5
Adam Andersson 5
Simon Graves Jensen 4
Hugo Andersson 5
Björn Kopplin 4
Jakob Ankersen (ud 87.) 3
Frederik Lauenborg (ud 87.) 5
Lasse Berg Johnsen 4
Tosin Kehinde (ud 81) 4
Filip Bundgaard (ud 45.) 3
Marvin Egho (ud 65.) 3

Indskiftere
Stephen Odey (ind 45.) 4
Alhaji Kamara (ind 65.) 4
Tobias Klysner (ind 81.) Uden for bedømmelse
Mikkel Pedersen (ind 87.) uden for bedømmelse
Edgar Babayan (ind 87.) uden for bedømmelse

Hvis FCK-sportsdirektør Peter 'PC' Christiansen havde sommerhusplaner i denne weekend, aflyste han dem efter 30 minutter af aftenens kamp. For her havde han set både David Khocholava og Mohamed Daramy udgå med skader. Fire dage før første akt af 100 millioner kroner-opgøret mod Trabzonspor.

Det er ikke bare kritisk – det er en katastrofe. Især skulderskaden til den georgiske stålmand Khocholava må få 'PC' til at kime alverdens agenter ned i weekenden. Er han ude tirsdag, har FCK lige nu kun unge Valdemar Lund til at træde ind ved siden af Vavro i forsvaret. I al respekt for talentfulde Lund – så æder Andreas Cornelius hans slags til morgenmad.

Mohamed Daramy udgik i kampen med en skade.
Mohamed Daramy udgik i kampen med en skade. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Randers svenske sprællemålmand Patrik Carlgren har efterhånden været i Superligaen i en del år. Og han har alle sæsoner været så stabil, at det næsten er lidt kedeligt. Men i aftes fik han alligevel hele den fredagsfestklare Parken til at tabe underkæben, da han med en tigerrefleks fik strakt armen ud og pareret Lukas Leragers hovedstød, som alle de 22.010 tilstedeværende ellers havde set havne i nettet. Det var én af den slags redninger, som Schmeichel, Alisson og Neuer godt gad have med i deres YouTube-compilations!

Patrik Carlgren.
Patrik Carlgren. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Det kunne ikke blive en meget værre optakt for FCK inden sæsonens vigtigste kamp mod Trabzonspor på tirsdag. To ekstremt dyre skader og et hidsigt hak i selvtilliden med endnu et hjemmenederlag gør, at chancerne for københavnsk Champions League-gruppespil pludselig styrtdykkede med en pæn håndfuld procenter. Jess Thorup står over for sin absolut sværeste opgave i sin FCK-tid. Men det er også chancen for at overbevise den fraktion af FCK-fansene, der stadig er skeptiske over for cheftræneren.

Randers – ja, de kværner bare videre i det stramme Thomasberg-system. Det lugter allerede af endnu en top seks-sæson for Hestene.

Pep Biel kom ikke på måltavnen for FCK denne gang.
Pep Biel kom ikke på måltavnen for FCK denne gang. Foto: Martin Sylvest
Vis mere