I bidende kulde cruisede FC København sig til en 3-0-sejr over Lyngby søndag aften i Parken.

De mange fremmødte FCK-fans fik hurtigt en scoring at varme sig på, da stortalentet Ronny Bardghji efter 24 minutter køligt bankede bolden i kassen.

Unge Hákon Haraldsson og den svenske superstjerne Viktor Claesson fik desuden hele stadion til at gå amok, da de i slutningen af opgøret sendte de tre point til løverne.

Herunder kan du læse B.T.s dom over kampen:




Han bliver bare ved. Og ved. Og ved. FCKs guldfugl er som forvandlet. For blot en måned siden var de fleste i tvivl om, hvorvidt det var den rigtige Daramy, der var vendt hjem fra Amsterdam. Men efter flere uger med gode præstationer og et tårnhøjt niveau banker han på til den VM-trup, der skal udtages mandag. Hvis landstræner Kasper Hjulmand så med denne aften, så skal han på overarbejde de kommende timer.




Lyngby-spillerne skal nok lige støtte ham på vej ind i bussen, for backen må være godt rundtosset efter sine direkte dueller mod Mohamed Daramy. Han kunne slet, slet ikke håndtere FCK-stjernen i første halvleg, når han flere gange kom løbende og sendte Kasper Jørgensen den ene vej, mens han selv gik den anden vej. Han virkede helt fra den til tider.

FC KØBENHAVN

Kamil Grabara 4
Christian Sørensen 3
Valdemar Lund 2 (Ud: 46.)
David Khocholava 4
Elias Jelert 3
Lukas Lerager 4
William Clem 3
Viktor Claesson 4 (Ud: 82.)
Mohamed Daramy 5 (Ud: 85.)
Roony Bardghji 5 (Ud: 61)
Andreas Cornelius 4 (Ud: 81.)

---

Kevin Diks UB (Ind: 85.)
Denis Vavro 4 (Ind: 46.)
Ísak Johannesson UB (Ind: 82.)
Hákon Haraldsson 4 (Ind: 61.)
Rasmus Falk UB (Ind; 81.)

LYNGBY BK

Mads Kikkenborg 3
Adam Sørensen 2 (Ud: 78.)
Pascal Gregor 2
Timo Letschert 3
Kasper Jørgensen 1
Magnus Westergaard 3
Marcel Rømer 2 (Ud: 78.)
Casper Winther 2 (Ud: 70.)
Sævar Magnusson 2
Frederik Gytkjær 3 (Ud: 87.)
Rezan Corlu 1 (Ud: 78.)

---

Brian Hamalainen UB (Ind: 78.)
Mathias Kristensen UB (Ind: 78.)
Magnus Kaastrup UB (Ind: 70.)
Rasmus Thellufsen UB (Ind: 87.)
Tochi Chukwuani UB (Ind: 78.)



Jacob Neestrup ville nok have givet sin højre arm for flere point i dette efterår, men den nye FCK-boss har virkelig fået stabiliseret københavnerne, siden han tog over. FCK er lige nu et hold, der er ekstremt svært at slå.

Men når der er styr på defensiven, så kommer offensiven da også som regel halsende efter. Og det må man sige, den har gjort de seneste uger, hvor særligt Roony, Daramy og Claesson har forsøgt at drysse nogle brasilianske sambarytmer ned over hovedstaden. Og det var også tilfældet søndag aften i nationalarenaen.

Alle tilskuerne i Parken kiggede lige et kort øjeblik på hinanden. De havde lidt svært ved at tro det, de lige havde set.

For efter blot fem minutter af kampen tog Andreas Cornelius nemlig en sprint, der fik hele alle til at måbe. Også Lyngby-forsvaret, der kun så røgen af ham. 'Ro på, Usain Bolt,' må fansene have tænkt, inden den store angriber var tæt på at få en assist, da Elias Jelert bragede bolden på stolpen.

Sejren ligger tungt i maven på Neestrup og co. For københavnerne har nu endelig foden inden for i top-3, og det er efterhånden LANG tid siden, det har været tilfældet i København. Der er stadig et stykke vej op til FC Nordsjælland på Superligaens førsteplads, men FCK kan så småt begynde at ane dem.

Lyngby har derimod blot én chance mere for en sejr, hvis ikke efteråret skal ende helt skandaløst. Det vil være en kæmpe fiasko for oprykkerne, hvis det ikke lykkes, og efter søndagens kamp i nationalarenaen at dømme ser det da også uhyre svært ud.