Det var to klubber med en masse action i kulisserne, der mødtes i Parken søndag eftermiddag.

I FC København er træneren, som B.T. også kunne afsløre, endelig fundet i Jess Thorup, og Lyngby har, som B.T. kunne fortælle, atypisk sendt sportschef Birger Jørgensen på ferie.

På banen var der mindst lige så meget gang i den, da FC København – trods en svær første halve time, hvor Lyngby sad på det meste – vandt med 4-2.

FCK kom foran med 2-0 på en kasse af Jonas Wind og et selvmål af Mathias Hebo Rasmussen, inden Lyngbys Lasse Fosgaard og Victor Torp skabte balance i tingene kort efter pausen. Jonas Wind samt Kamil Wilczek fik dog lukket kampen med deres scoringer. Kun Zecas røde kort skabte spænding mod slutningen af kampen.

Herunder får du B.T.s karakterer, banens bedste og værste – samt »Tre ting, vi lærte«:


Især det første mål var ren klasse, og under almindelige FCK-dage ville det have givet den ro, som hjemmeholdet ikke kunne skabe i dag. Heldigvis for FCK var han igen på plads, da alt stod lige, og tippede det over til sit holds fordel. Selv om målet først skulle gennem VAR-maskinen for et muligt frispark af Wind, blev det anerkendt, så landsholdsangriberen kunne blive dagens helt for hjemmeholdet.

Karakter 8


Han bliver – med rette – ofte rost for at gå forrest og have hovedet med på banen, men denne gang mistede han det. Foran med to mål og et boldtab på midten. Herregud, hvad har du gang i egentlig? Det var helt og aldeles unødvendigt at sælge holdkammeraterne på den måde med det røde kort, og selv om det ikke kostede på pointkontoen, viser aktionen også, at der især mentalt er masser af arbejde med for Jess Thorup, når holdets absolutte leder ikke har mere coolness og fornemmelse, som tilfældet var her. Dum karantæne mod Midtjylland i næste uge.

Karakter 3

FCK 4-4-2

Kalle Johnsson 6
Peter Ankersen 6
Mathias Zanka Jørgensen 5
Victor Nelsson 4
Nicolai Boilesen (ud: 80.) 7
Mohamed Daramy 6
Rasmus Falk 8
Zeca 3
Viktor Fischer 7
Kamil Wilczek (ud: 80.) 7
Jonas Wind 8
Snit: 6,1

---

Pep Biel (ind: 80.) UB
Pierre Bengtsson (ind: 80.) UB

Lyngby 4-3-3

Thomas Mikkelsen 5
Jens Martin Gammelby 7
Nicolai Geertsen 4
Frederik Winther 5
Brian Hamalainen 7
Mathias Hebo (ud: 69.) 5
Marcel Rømer (ud: 84.) 6
Victor Torp (ud: 69.) 7
Lasse Fosgaard (ud: 84.) 7
Emil Nielsen 5
Magnus Warming (ud: 69.) 6
Snit: 5,8

---

Christian Greko Jakobsen (ind: 69.) 6
Rasmus Thellufsen (ind: 69.) 6
Kasper Enghardt (ind: 69.) 6
Emil Kornvig (84.) UB
Pascal Gregor (ind. 84.) UB

Thorup på overarbejde
Han gjorde det i Genk, og nu skal han gøre det i FCK. Løvernes nye cheftræner, Jess Thorup, har problemer nok at se til, når han er blevet præsenteret i Parken, for godt nok vandt københavnerne kampen over et resultatmæssigt kriseramt Lyngby-mandskab, men trods en tomålsføring lukker de et mandskab af Lyngbys kabiler ind, og det er bare ikke godt nok. 

VAR-forvirring
Det var undren og forvirret hoveder i Parken, da dommer Sandi Putros endelig godkendte Jonas Winds andet mål, hvor angriberen ramte Marcel Rømer. Det lignede, at han skulle ud og tjekke målet igen, selv om han havde fået at vide fra sine VAR-kontrollører, at det skulle godkendes. Mange havde svært ved at forstå, hvad der foregik, og det er en af de første gange i Superligaen, at VAR skabte debat på den måde.

Fischer i gang?
Alle ved, at Viktor Fischer har brug for den der ene succesoplevelse, og i dag kan han kalde sig for afgørende, i og med at han fik en flot assist på føringsmålet, hvor hans frispark sad lige i skabet. Alle medspillerne samlede sig i en rundkreds om Fischer efter den bold, og det er måske lige det, han har brug for, før han igen har selvtillid nok til at blive en af de bedste i Superligaen.