FC København fortsætter fremgangen og går på julepause med en sejr på 2-0.

Første halvleg sluttede uden scoringer, men så skete der ting og sager i de sidste 45 minutter.

AGF troede, at de var kommet foran ved Frederik Tingager, men målet blev underkendt, og så sikrede Lukas Lerager og Victor Kristiansen sejren til gæsterne.

Jess Thorup var ikke midtbanespillerens kop the, det har han ikke lagt skjul på i den seneste tid, og er der én mand, der er blomstret op efter den tidligere FCK-træners fyring, må det være netop Lukas Lerager. Den tidligere landsholdsspiller er gået forrest i kampene under Jacob Neestrup, og også i Aarhus steg han uimodståeligt op med sin scoring. Han kan gå glad på juleferie.



Det lykkedes ikke at få særligt mange vellykkede aktioner for lejesvenden fra Holland, som svigtede, når bolden kom i hans nærvær. Og når han så endelig fik en stor chance efter en times spil, var der intet krudt i afslutningen. Præstationen repræsenterede egentlig meget godt den første del af hans lejemål på et år, hvor det blot er blevet til et Superliga-mål.



AGF (3-5-2)

Jesper Hansen 3
Thomas Kristensen (ud: 83.) 3
Frederik Tingager 3
Yann Aurel Bisseck 3
Tobias Mølgaard 4
Mads Emil Madsen (ud: 83.) 3
Nicolai Poulsen 4
Mikael Andersson (ud: 75.) 4
Eric Kahl (ud: 90.) 3
Jelle Duin (ud: 75.) 2
Patrick Mortensen 2

---

Kevin Yakob (ind: 75.) UB
Sigurd Haugen (ind: 75.) UB
Frederik Brandhof (ind: 83.) UB
Gift Links (ind: 83.) UB
Adam Daghim (ind: 90.) UB

F.C. København (4-3-3)

Kamil Grabara 3
Elias Jelert (ud: 62.) 3
Denis Vavro 3
David Khocholava 2
Victor Kristiansen 4
Lukas Lerager 5
William Clem (ud: 68.) 4
Viktor Claesson 3
Hákon Haraldsson (ud: 62.) 3
Andreas Cornelius 3
Mohamed Daramy (ud: 90.) 4

---

Kevin Diks (ind: 62.) 3
Roony Bardghji (ind: 62.) 3
Rasmus Falk (ind: 68.) 3
Isak Bergmann Johannesson (ind: 90.) UB
Adam Daghim (ind: 90.) UB



FC København fik sig en forskrækkelse, da alle på Ceres Park troede, at Frederik Tingager havde bragt hjemmeholdet foran efter et hjørnespark, men så blev Nicolai Poulsen dømt offside, og så blev det i stedet til en afslutning på 2022 med en sejr. Bedre kunne det egentlig ikke være for københavnerne, som holder liv i gulddrømmene. Med kun en sejr i syv Superliga-kampe tårner problemerne sig op for AGF.



Mikael Anderson var meget tæt på at bringe sit hold foran på et flot skud på frispark, men ind ville bolden altså ikke i dag for AGF, og da midtbanespilleren blev skiftet ud i anden halvleg, var han decideret rasende og smed med trøjen. Kort efter scorede FCK og løb med det hele.



Et meget begivenhedsrigt efterår med store op- og nedture er forbi for FC København. Champions League-kvalifikationen var et højdepunkt, mens resultaterne i Superligaen var så ringe, at man skred til handling og fyrede mestertræner Jess Thorup. Jacob Neestrup har stoppet blødningen og får nu et transfervindue og tre måneder med ro at arbejde i, inden den store prøve vil vise, om patienten dør eller overlever.

AGF kom bortset fra premieren flyvende ud af startblokkene, men det har vel været mere skidt end godt med nu syv tabte kampe i 16 opgør og en placering uden for top seks. Samtidig er man ude af pokalen. Der er nok at arbejde med i den lange vinterpause for Uwe Rösler.