AGF og Silkeborg spillede fredag aften 1-1 på Ceres Park.

Mustapha Bundu bragte AGF foran efter 17 minutter, inden Rasmus Carstensen kunne udligne for Silkeborg efter 70 minutter.

Dermed er Silkeborg nummer seks i ligaen med 25 point, mens AGF fortsat er nummer syv med 21 point.

Herunder kan du læse B.T.s dom over opgøret.


Han kan drikke gratis det næste lange stykke tid på Søren Bruun, Peter Gift, og hvad der ellers er af værtshuse i Aarhus. Han holder AGF inde i kampen i meget lang tid og har flere landsholdsværdige redninger. Men det kunne ikke blive ved, og i det 70. minut blev han passeret af Rasmus Carstensen. Der må næsten starte en underskriftindsamling efter denne kamp, der skal hedde 'Jesper Hansen tilbage på landsholdet'. Fremragende præstation.

Karakter: 6


1, 2, 3 gange brændte Nicklas Helenius på det skammeligste foran målet. Den tidligere AGF-spiller havde tidlige julegaver med. Hans spil med bolden var også helt ude i skoven, og han kunne ikke ramme Gudenåen fra en kano fredag aften. Jeg tror, at han kunne få rabat på øl de fleste steder i Aarhus i weekenden som tak for alle de misbrugte muligheder for at få Silkeborg på tavlen.

Karakter: 1

AGF (4-3-3)

Jesper Hansen 6

Anthony D'Alberto 4

Sebastian Hausner 4

Frederik Tingager 4

Eric Kahl (UD 45) 2

Nicolai Poulsen 4

Albert Grønbæk (UD 78) 4

Mikael Anderson (UD 78) 4

Mustapha Bundu 5

Gift Links (UD 45) 2

Patrick Mortensen (UD 81) 3

Snit: 3,81

Indskiftere:

Oliver Lund (IND 45) 2

Frederik Brandhof (IND 45) 3

Jon Thorsteinsson (IND 78) UB

Yann Bisseck (IND 78) UB

Dawid Kurminowski (IND 81) UB

Silkeborg IF (4-3-3)

Nicolai Larsen 3

Rasmus Carstensen 5

Tobias Salquist 3

André Calisir 2

Oliver Sonne (UD 45) 2

Stefan Thordarson (UD 45) 2

Mark Brink 3

Robert Gojani 4

Sebastian Jørgensen 4

Nicolai Vallys 3

Nicklas Helenius 1

Snit: 2,90

Indskiftere:

Anders Klynge (IND 45) 3

Nicklas Røjkjær (IND 45) 3

Joel Felix (IND 90) UB

Andreas Oggesen (IND 90) UB

1, 2, 3! Hansen er en mur! Han stod en fabelagtig kamp fredag aften og hans dobbeltredning kort før pausen løber med denne titel. Først redder han fra få meters afstand et forsøg fra Nicklas Helenius, inden han hurtigt som en ninja kommer op og får handsken på et hovedstød fra Nicolai Vallys. Målmandsspil i særklasse.

'Ja, jeg gir dig mit hjerte Aarhus’, synger Andreas Odbjerg og Tobias Rahim på monsterhittet 'Stor Mand'. I pausen friede en kvinde til sin kæreste. Iført AGF-trøje blev der sagt, ja, til kærligheden. Der var love in the air helt oppe på de øverste tribuner. En fint og ømt øjeblik. Det medførte store klapsalver på stadion, inden det forlovede par kunne lade sig hylde af fanafsnittet. Du kan se et klip af det rørende øjeblik øverst i artiklen.

Så gik den ikke længere for Jon Thorsteinsson. De mange dårlige præstationer den sidste tid resulterede i en plads på bænken i kampen mod Silkeborg. Heldigvis for Thorsteinsson så var hans afløser Gift Links mildt sagt ikke nogen stor oplevelse. Dertil kommer der også en vinterpause nu, hvor Thorsteinsson skal prøve at finde tilbage til den gode form fra tidligere på sæsonen, hvis ikke han finder den, så kan han godt investere i en pude til at have med på kampdage.