Issam Jebali gik fra skurk til helt, da han sikrede OB sejren søndag aften.

AGF kom hurtigt foran, da Hans Christian Bernat droppede, så Dawid Kurminowski let kunne bringe hjemmeholdet på 1-0.

Sander Svendsen bragte balance i regnskabet med et tørt hug efter en time, ti minutter efter Issam Jebali havde misbrugt et straffespark. I overtiden sparkede han så sejren til Fyn på et nyt straffespark.

Herunder kan du læse B.T.s vurdering af AGF- og OB-spillerne:

AGF (4-3-3)

I første halvleg måtte han diske op med én redning, men ud over det var der ikke meget at se til før pausen. Han var mere eller mindre chanceløs på målet til 1-1. En vigtig mand på holdet, der også skyder gennemsnitsalderen blandt de bageste lidt i vejret.

Der har været kamp om højrebacken mellem D'Alberto og Munksgaard i dette forår, men i dag viste Munksgaard, hvorfor han skal have den. Håret og attituden er bare mere vild og mere no nonsense end D'Alberto. Der bliver bare gået til den og ikke holdt igen. Søndag viste han også mere offensivt, end vi ellers har set fra ham.

Der er en ny sherif i byen, og hans navn er Thomas 'TK' Kristensen. Han er god med fødderne, han er rolig, og han er bomstærk. Han har virkelig grebet chancen og har vel været blandt AGFs bedste i sine fire kampe fra start i foråret. Han er måske pludselig blevet det største salgsobjekt i det forsvar, hvis han fortsætter.

Sku' være gået til Louis Nielsen? Nøj, der var mange afleveringer, der blev sendt ud over linjen, flere meter ved siden af sine medspillere eller ud i ingenting. Fødderne var skruet helt forkert sammen. Men forsvarsspillet kunne man ikke sætte en finger på. Det var solidt, og han kom i vejen for meget.

Fik chancen på venstrebacken i stedet for unge Eric Kahl, og det gjorde han faktisk ganske glimrende. Der kom ikke meget offensivt, men badboyen passede sine defensive pligter godt. En af de bedre kampe, Oliver Lund har spillet i den hvide trøje.

Det er altså en mand med ild i røven. Er du sindssyg, han kan løbe solen sort. Han flyver rundt overalt på banen. Han havde nogle vigtige tacklinger, men traf måske det forkerte valg i to situationer, hvor AGF havde gode muligheder foran OB-målet.

I dag var det ikke til at se, at det er en spiller, der har spillet over 150 Premier League-kampe. Han mistede bolden mange gange og var generelt langsom i sin boldomgang og opfattelse. Han viste dog af og til glimt af stor kvalitet.

Fik egentlig sendt bolden i netmaskerne, men målet blev efterfølgende annulleret for offside. Han var desværre for lidt på bolden og var i for store perioder for anonym. Han er en profil på holdet, og derfor må vi også gerne forvente mere af islændingen.

Sydafrikaneren spillede en af sine bedste kampe (hvis ikke den bedste) søndag aften. Han gjorde lige akkurat, hvad det passede ham over for OBs Jørgen Skjelvik, der nok havde foretrukket lyden af en vuvuzela ind i øret i halvanden time frem for at spille over for Gift Links. Han satte ikke en fod forkert i hele kampen. Han var bare en fornøjelse at følge og var med længder banens bedste.

Han bøvlede lidt med det og lykkedes ikke rigtig med sine ting. Han fik ikke sat det aftryk på grønsværen, som vi efterhånden forventer af unge Grønbæk. Mon ikke Grønbæk sender roser til sin kollega Git Links frem for sig selv, når han kører sydafrikaneren hjem fra Ceres Park.

Han fik scoret, og det kan måske gå hen og betyde meget for AGF. Polakken har brug for et skud selvtillid, og det har han måske fået nu, selvom det var en foræring fra Hans Christian Bernat i OB-målet. Mon ikke han får chancen igen i Odense i næste uge, selvom han ikke gjorde meget væsen ud af sig ud over scoringen?

Indskiftere:

Kom ind i stedet for Mikael Anderson efter 82 minutter

Kom ind i stedet for Jack Wilshere efter 82 minutter.

Kom ind i stedet for Dawid Kurminowski efter 88 minutter.

Adam Daghim kom ind i stedet for Gift Links efter 88 minutter.

AGF spillede i første halvleg det bedste, vi har set i meget lang tid fra dem, men det må bekymre ham, at holdet ikke kan levere det samme niveau over længere tid, og at holdet lukker så mange mål ind i slutfasen. Apropos bekymringer, så betyder dagens resultat nu, at AGF kun er seks point foran Vejle, der ligger under stregen. Sædet under AGF-træneren er fortsat brandvarmt.

OB (4-2-3-1)

Hvad havde han gang i? Det var et drop af værste skuffe! Bernat kommer ud for at samle Munksgaards lange aflevering op, men taber den, da Kurminowski kommer stormende mod ham. Det er en situation, der får kritikerne til at slikke sig om munden. Den unge målmand fik spillet sig op i løbet af kampen.

Den vævre nordmand kæmpede godt for boldene, når Andersson og Grønbæk prøvede at løbe om hjørner med ham, og hans lave tyngdepunkt hjalp ham med at holde sig på benene i selv de mest hæsblæsende situationer.

Det ser til tider usikkert ud, når Larsen griber ind i forsvaret, men han var på pletten med flere vigtige blokeringer og clearinger i Aarhus søndag aften.

Der var serbisk-polske håndgemæng, da Ivancevic flettede arme med Kurminowski, så hjemmepublikummet sendte heftige buhråb mod OBs nye midtstopper. Serberen viste god placeringsevne, stoppede flere angreb og gav også en opvisning i, hvordan man elegant dribler bolden ud af eget forsvar for så at smide den direkte i fødderne på en modstander alligevel. Og nå ja, så blev han vist løbet over ende af samme polske modspiller ved 1-0-målet.

AGFs sydafrikanske offensivspiller løb både rechts und Links forbi Skjelvik, der havde mere end almindeligt svært ved at holde styr på den lille dribler. Han var konstant tre skridt efter Gift Links, og når nordmanden selv var på bolden, var det med sløje afleveringer til medspillerne.

OBs bedste spiller i efteråret har ikke været på samme niveau efter sin skade i starten af foråret, og det var heller ikke med vanlig sikkerhed, at islændingen vandt sine dueller mod De Hviie. Der var også flere boldtab på menuen, end der blev spist pølser med brød i AGF-fansenes pausekonkurrence.

Hvis man var i tvivl om anførerens engagement i OB, efter det fredag kom frem, at han forlader klubben til sommer, så skulle man bare se én enkelt aktion søndag, hvor Thomasen flyver ned i en tackling for næsen af en AGF-spiller og stopper en farlig omstilling.

Det tætteste, han kom på at ramme plet, var, da han i en duel med Oliver Lund huggede bolden ind i OBs udskiftningsboks, hvor Mads Frøkjær næsten blev sat ud af spil. Den 18-årige OBer viste igen sine evner en-mod-en, men det blev aldrig sådan rigtig farligt, før han blev erstattet af netop Frøkjær efter pausen. (UD: 46)

Man nåede lige at tænke 'nej nej nej, det er ikke den slags præstationer, der sikrer Jebali en billet til VM for Tunesien, som han så inderligt ønsker', da han brændte et straffespark i starten af anden halvleg. Men tuneseren tog revanche og sendte OB i drømmeland, da han i overtiden omsatte et nyt straffespark til tre fynske point.

BUM! Han havde advaret Jesper Hansen allerede i første halvleg, og efter en time viste han så igen prøver på sit livsfarlige spark, da han huggede OB tilbage i kampen. Hans sparkelyst pynter virkelig på et OB-hold, der ellers har haft for vane at ville spille bolden hele vejen ind i nettet. (UD: 71)

Der var ikke spillet mange minutter, før Fenger fik foræret en god mulighed af Hausner, men den unge angriber fik ikke nok ud af situationen. Det var Fengers farligste aktion i en første halvleg, hvor han som altid arbejdede hårdt for holdkammeraterne, men ikke fik særligt mange muligheder at arbejde med den anden vej. (UD: 46)

Indskiftere:

Der var fart på Sabbi, da han kom på banen efter pausen. Han fik tilkæmpet sig et frispark, som Jebali bankede lige forbi mål. (IND: 46)

Det var en anonym indsats af OBs elegantier, der fortsat er langt fra efterårets flotte spil. (IND: 46)

UB (IND: 71)

UB (IND: 85)

Det er nogle vigtige uger, Andreas Alm og hans tropper løber ind i nu, hvor der venter både overlevelseskampe i Superligaen og pokalsemifinaler mod Sønderjyske. Det bliver en opgave at holde spillerne friske i det tætte program. Måske var det derfor, at han allerede skiftede to offensive mand i pausen.