Brøndby fik 1-1 med fra kampen mod mestrene fra FC Midtjylland.
Ronnie Schwartz bragte gæsterne foran tidligt i kampen, da han blev stukket dybt med en sublim aflevering fra Anders Dreyer, mens Mikael Uhre bragte balance i regnskabet, da en flot kombination fra flere Brøndby-spillere endte med bolden i kassen.
Resultatet har ingen betydning for FC Midtjylland, men for Brøndby kan det betyde, at fjerdepladsen ryger, hvis AaB vinder over FC København torsdag.
Herunder får du B.T.s karakterer, banens bedste og værste – samt »Tre ting, vi lærte«:
Der bliver kæmpet med alt, hvad der er i kroppen, og nu scorer han også og er en af de farligste angribere i Superligaen. Når holdkammeraterne slår håbløse afleveringer, får han samlet dem op med sin vanvittige speed. Kom foran en af rækkens bedste forsvarsspillere i Alexander Scholz og scorede et sandt angribermål. Det lover godt for Brøndby, hvis Uhre fortsætter sådan her.
Karakter 8
Det startede meget lovende med et knaldgodt langskud, men så begyndte den unge mand at lave fejl på fejl på fejl. Han sparkede sågar forbi bolden. Jesper Lindstrøm har vist, at han har store kvaliteter og fik da også fortjent forlænget kontrakten, men bundniveauet skal hæves gevaldigt.
Karakter 4
Brøndby 3-5-2
Marvin Schwäbe 6
Sigurd Rosted 8
Andreas Maxsø 8
Anthony Jung 6
Andreas Bruus 6
Jesper Lindstrøm (ud 88.) 4
Morten Frendrup 7
Anis Ben Slimane (ud 62.) 5
Kevin Mensah (ud 73.) 7
Simon Hedlund (ud 88.) 7
Mikael Uhre (ud 73) 8
---
Josip Radosevic (ind 62.) 6
Simon Tibbling (ind 73) UB
Lasse Vigen (ind 73.) UB
Samuel Mraz (ind 88.) UB
Kasper Fisker (ind 88.) UB
FC Midtjylland 4-4-2
Mikkel Andersen 6
Dion Cools (ud 84.) 6
Alexander Scholz 7
Rasmus Nicolaisen 7
Marc Dal Hende (ud 77.) 7
Anders Dreyer 8
Evander 6
Frank Onyeka (ud 64.) 6
Awer Mabil (ud 64.) 5
Ronnie Schwartz (ud 84.) 7
Sory Kaba 5
---
Mikael Anderson (ind 64.) 6
Nicolas Madsen (ind 64.) 6
Nikolas Dyhr (ind 77.) UB
Oliver Sørensen (ind 84.) UB
Aral Simsir (ind 84.) UB
Problemknuseren
Brøndbys helt store problem kan være ved at løse sig selv. Siden topscorer Kamil Wilczek sagde farvel i vinter, er det blevet åbenlyst, at det er offensiven, klubbens fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, skal forstærke. Men hvad er problemet egentlig? Mikael Uhre har nu lavet fem kasser i mesterskabslutspillets ni kampe. Den statistik er særdeles godkendt.
Alene i top
FC Midtjylland har aldrig skabt en Superliga-topscorer fra scratch, men Ronnie Schwartz er godt på vej til at gøre Martin Pusic kunsten efter som den farligste angriber i Danmark i en FCM-trøje. Som med Pusic har Schwartz scoret sine fleste mål i denne sæson for en anden klub, men han viste igen med sit gode og kliniske angribermål tidligt i kampen, at han også er farlig for mestrene. Han er nu oppe på 18 sæsonmål – et mere end nummer to Patrick Mortensen fra AGF.
Farvel til Fisker
Afskeden var så smuk, som den nu kunne blive med Kasper Fisker, der ikke får forlænget kontrakten. Han fik lov at være første mand på banen til opvarmningen og fik på den måde sin æresrunde på Brøndby Stadion. Og mod slutningen af kampen kom Fisker så ind til sin sidste hjemmebanekamp i Brøndby-trøjen. Det var, som det skulle være.