Det skulle være en ny start med fornyet energi fra den nye træner Hjalte Nørregaard. Men FC København skuffede fælt mod AaB.

Allerede ved pausen var københavnerne bagud 2-0 til AaB på to kasser af Iver Fossum, der lukrerede på københavnske forsvarsfejl og satte to flotte kasser ind.

Et Rasmus Falk-mål i overtiden kunne ikke ændre på AaB-sejren over FC København, hvor der nu for alvor er ved at være problemer med en manager-fyring, ingen ønsket chokeffekt og blot fire point efter fem kampe.

Herunder får du B.T.s karakterer, banens bedste og værste – samt 'Tre ting, vi lærte':


To mål kan man ikke se bort fra. Den normale midtbanespiller var snu som en vaskeægte angriber, da han var skubbet op i frontkæden i Parken. Her lurede han på dybdeløb og havde to fremragende afslutninger, der gik i kassen. Stærk kamp af nordmanden, der fik en til næsten at glemme, at der ikke var en eneste fuldblodsangriber med fra start hos AaB.

Karakter: 8


Der mangler noget hos Viktor Fischer. Eller... der mangler rigtig meget. Det er længe siden, han var Superligaens bedste spiller, og igen mod AaB havde han problemer med bare at spille på et hæderligt niveau. Idéerne var der kun i få øjeblikke, og udførelsen landede så endnu mere sjældent.

Karakter: 2

FC København 4-4-2

Kalle Johnsson 3
Peter Ankersen 2
Mathias 'Zanka' Jørgensen 3
Victor Nelsson (ud: 87.) 3
Nicolai Boilesen 4
Mohamed Daramy (ud: 71.) 3
Rasmus Falk 6
Carlos Zeca 5
Viktor Fischer 2
Jonas Wind 6
Kamil Wilczek (ud: 18.) UB
Snit: 3,7
---
Pep Biel (ind: 20. – ud: 87.) 2
Mikkel Kaufmann (ind: 71.) UB
Robert Mudrazija (ind: 87.) UB
Marios Oikonomou (ind: 87.) UB

AaB 3-4-3

Jacob Rinne 7
Jores Okore 7
Rasmus Thelander 7
Mathias Ross 6
Kristoffer Pallesen 5
Pedro Ferreira 8
Oscar Hiljemark (ud: 86.) 5
Jakob Ahlmann (ud: 87.) 7
Lucas Andersen (ud: 78.) 7
Frederik Børsting (ud: 70.) 5
Iver Fossum 8
Snit: 6,5
---
Tom Van Weert (ind: 70.) 6
Kasper Kusk (ind: 78.)  UB
Tim Prica (ind: 86.) UB
Lukas Klitten (ind: 87.) UB

Ingen FCK-revolutioner – overhovedet!

Det er den sætning, der er blevet gentaget flest gange i FC København siden fyringen af Ståle Solbakken: 'Ingen revolutioner'. Og jeg skal lige love for, at det løfte blev holdt til punkt og prikke.

For FC København havde godt nok bolden en del, men det var et helt tandløst offensivt udtryk, der blev fremvist. Det var med andre ord meget lig det FCK-hold, som man har set en del gange de seneste 14 måneder. Korthuset ryster i FC København netop nu, og det kan sagtens ramle snart. De skal skynde sig at få en permanent træner på plads, og han skal være stærk for at vende det her.

Der er noget spændende i gang i AaB

Det her AaB-hold smager altså af noget. Offensivt og med en ultimativ spillestil, hvor det gælder om at komme frem over banen for enhver pris. Når det krydres med en spillertrup, som efterhånden ligner noget til toppen, så bliver det spændende.

Lucas Andersen er en superstjerne i Superligaen, men langt de fleste positioner er stærkt besat i Nordjylland, og det er bare underholdende, når AaB går på banen. Også i Parken, hvor de gjorde ondt på FCK.

Drama i Parken

Efter 10 minutters tid skete der noget på Nedre C, hvor de fleste af de meget få tilskuere var placeret. Det buldrede og bragede, inden lysende flimrede indenfor. Og så kom røgen op fra trapperne.

Hvad der præcist skete, har ikke været til at finde ud af i skrivende stund, men vagter og tilskuere var i et kort øjeblik i panik, inden de først blev omplaceret på samme tribune. I pausen blev de så sendt over på den modsatte side for at sidde på Nedre A-tribune.