Ny nedtur for FC København.

Det lykkedes FC Nordsjælland at få et point med hjem fra Parken med 1-1.

Før kampen var der en forskel på otte point fra topholdet FC Nordsjælland til FC København, og der kunne potentielt blive slået et markant hul til mestrene fra sidste sæson.

Det skete nu ikke, men gæsterne kan være klart bedst tilfredse med kampens resultat, efter Roony Bardghji ellers bragte hjemmeholdet foran, men Oliver Antman fik udlignet i overtiden.

Daramy har været FC Københavns bedste spiller i de seneste kampe, og det var han igen her til aften, hvor alt, hvad der blev farligt, havde ham som afsender. Således var han også ophavsmand til Roony Bardghjis mål.



Han havde en rigtig svær aften over for Daramy og skal være glad for, at det kun blev ved det ene mål fra hans side. Hang efter hele kampen, og til sidst gik den bare ikke mere.



F.C. København (4-3-3)

Kamil Grabara 3
Elias Jelert (ud: 85.) 3
Denis Vavro (ud: 57.) 3
Davit Khocholava 3
Christian Sørensen (ud: 85.) 3
Lukas Lerager 4
Marko Stamenic 3
Viktor Claesson 4
Isak Bergmann Johannesson 3
Hákon Arnar Haraldsson (ud: 64.) 3
Mohamed Daramy 5

---

Valdemar Lund (ind: 57.) 3
Roony Bardghji (ind: 64.) 4
Viktor Kristiansen (ind: 85.) Uden for bedømmelse
Kevin Diks (ind: 85). Uden for bedømmelse


FC Nordsjælland (4-3-3)

Andreas Hansen 3
Oliver Villadsen 2
Kian Hansen 3
Adamo Nagalo (ud: 82.) 4
Martin Frese 2
Jacob Steen Christensen 4
Mads Bidstrup 3
Mohammed Diomande (ud: 82.) 3
Mads Kristian Hansen (ud: 77.) 3
Ernest Nuamah (ud: 82.) 4
Andreas Schjelderup (ud: 66.) 3

---

Oliver Antman (ind: 66.) 4
Erik Marxen (ind: 77). Uden for bedømmelse
Lasso Coulibaly (ind: 82). Uden for bedømmelse
Mario Dorgeles (ind: 82). Uden for bedømmelse
Daniel Svensson (ind: 82). Uden for bedømmelse




Skadeshelvedet fortsætter for FC København. På nøglepositioner. Zeca, Nicolai Boilesen og Rasmus Falk var alle på forhånd ukampdygtige, og i opvarmningen gik Andreas Cornelius igen i stykker – med kun godt en måned tilbage inden afrejse til VM. Som om det ikke var nok, gik endnu en stjerne i Denis Vavro også ud med en skade. Der hviler en forbandelse over dem.



Kan I huske, at Brøndby i sidste sæson fik en masse røg for at have den hvide farve i en grafik? Nu er det FC København-fansenes tur til at rase over, at en af ærkerivalernes farver pryder holdet. 'Fuck gule støvler' lød den klare besked fra Sektion 12, og det er et budskab, som mange medfans på de sociale medier støtter op om. Så Denis Vavro, Isak Bergmann Johannesson, Victor Kristiansen, Maty Ryan og Valdemar Lund, I må en tur ned i Sportmaster.



Den sværeste kamp i grundspillet er overstået for topholdet fra FC Nordsjælland, der igen kunne sætte point ind på tavlen. Det bliver efterhånden sværere og sværere ikke at have dem med i det felt, der kan løbe med det hele. Det er en slidt kliché, men det gør det ikke mindre rigtigt, at det er imponerende, at de gør det med så ungt et kuld. FC København tager igen et skridt tilbage efter sejren i sidste uge over AGF.