I allersidste minut skete det. Brøndby slog FC København 2-1 og har nu fået en forrygende sæsonstart med seks point i to kampe.

Det kan man ikke sige om FC København, der har nul point.

Københavnerne kom ellers foran på et mål af Kamil Wilczek, men Brøndby fik det vendt ved først Jesper Lindstrøm og til allersidst Mikael Uhre.

Her er B.T.s karakterer til de to hold i derbyet:

FC København 4-4-2

De svenske fødder var skruet på som et Ikea-møbel – altså uden de sidste fire skruer. Forærede to halve chancer til Brøndby i de første 10 minutter, men nappede så en enorm Uhre-chance midt i første halvleg. Skulle han i det mindste have rakt armen ud efter Lindstrøms mål? Ja, det skulle han nok som minimum. Og han var heller ikke tæt på 2-1-målet. Karakter: 5

Det var nok den indlægsfod, som Solbakken havde stirret sig blind på, da han købte kroaten i FCN. Den serverede en perfekt assist til Wilczek. Men derudover var der så nervøs boldomgang og dårlige placeringer på banen, som nok er skyld i, at det ikke er Bartolec, der normalt er førstevalg på backen. Karakter: 5

Helt på glatis i første halvleg. FCK gav den ene store chance væk efter den anden, og det var lidt for ofte med en afslutter i nærheden af Nelsson. Han havde hverken overblik, coolness eller god placeringsevne i det her derby. Karakter: 3

Han har endnu til gode at få et sammenhængende forløb efter sin retur til FCK på grund af skader og manglende form. Han kom ind og var en del af et ekstremt 'shaky' FCK-forsvar, der ikke stod imod meget, selv om Sigurdsson tog mere ansvar og kom på tværs af mere end makkeren Nelsson. Karakter: 4

Det er altså bare meget Volvo med Bengtsson. Ikke specielt sexet, men masser af sikkerhed – og håndbremsen virker. Det var en meget middel præstation, og der er nok ikke mange, der kan huske hverken højdepunkter eller lavpunkter fra Bengtssons derby om en uge. Karakter: 5

'Få ham nu ud, mand!'. Der var ikke mange tilskuere til derby, men de få havde en holdning til spanieren efter 55 minutter og endnu et boldtab. Pep Biel skulle være god i små rum, men det var ikke med tango-fødder, han udnyttede det. Og så driblede han sin ene store chance meget lille. Karakter: 3

Harry Potter på midten havde taget tryllestaven og sine hurtige sko med til de første 45 minutter. Det var Falk, der skulle få det til at ske for FCK, og det gjorde han med den tredjesidste fod på 1-0-målet samt utallige gode afleveringer og potentielle oplæg, der blev brændt. Men han dalede også en anelse i niveau efter pausen. Karakter: 7

Den der tværaflevering til sidst. Den vil hjemsøge ham! FCK-anføreren var synlig med sine bolderobringer. Dem var der flere af, men hans fejlaflevering blev dyr. Havde ellers været en ekstremt vigtig mand på et FCK-hold, der både skulle angribe og sørge for ikke at blive fanget i Brøndby-kontraer. Karakter: 6

Energi, vilje og kampgejst mangler der ikke hos Fischer. Han mangler bare lige at finde de der succesoplevelser, som bare kom med minutters mellemrum i hans første år i Superligaen. Der var for få gode aktioner. Karakter: 4

Der er bold i de ben, og Wind kan skabe meget. Men han kunne godt have fået mere at arbejde med, og så skal han også sørge for ikke kun at spille sine holdkammerater til chancer. Han skal søge dem selv. Defensivt skal han være afrydder på dødboldene, men det lykkedes ham slet ikke på 2-1-målet til Brøndby. Karakter: 5

Det var nærmest som en klichéfuld romantisk komedie. Hvem vidste ikke, at Wilczek ville score mod sin gamle klub – og hælde saltsyre i det i forvejen åbne fan-sår på Vestegnen? Og at han så skulle tirres til et gult kort? Mere overraskende var det, at polakken spillede en enorm chance mindre og brændte på en friløber. Karakter: 6

Indskiftere:

Det var, som om FC København mistede lidt af taget på den centrale midtbane, da Mudrazija blev sendt derind i stedet for Falk. Han er dynamisk og offensiv, men knap så tilstedeværende som Falk. Karakter: 4

Kom ind og så meget tændt ud med et par frispark fra start. Men det er altså med bolden, at Daramy normalt er bedst, og den havde han ikke specielt meget. Der var et par muligheder for at blive farlig, men de to største missede han med skudchancer i feltet kort før slutfløjt. Karakter: 5

Kom ind med et kvarter tilbage. Karakter: UB

Kom ind med et kvarter tilbage. Karakter: UB

Sat ind kort før tid. Karakter: UB

Det så godt ud for FCK i starten, hvor der blev gået efter at dominere på bolden. Men Solbakkens mandskab tabte den dominans efter 1-0-målet, og den er altså galt med den defensive struktur på holdet. Gav ekstremt mange chancer væk i første halvleg. De sidste 45 minutter var bedre for Solbakkens hold – indtil det allersidste minut. Av, den gør ondt. Karakter: 3

Brøndby 3-5-2

Chanceløs ved Wilczeks kasse og leverede en flot præstation med udmærket indgreb, når det brændte på. Han holdt Brøndby inde i kampen. Også når forsvaret agerede som deciderede dårlige kollegaer. Karakter: 8

Islændingen tabte duellen med Wilczek, der førte til polakkens 1-0-mål, men han fik spillet sig tilbage med et par aktioner. Man føler sig dog bare aldrig helt tryg, når han er på bolden med en mand i ryggen. Karakter: 5

Dejligt aggressiv! Hårde dueller med Wilczek. Nordmanden kom under huden på den polske angriber og var tydeligt sat til at tirre den tidligere Brøndby-darling. Det lykkedes med bravour. Karakter: 7

Han er blevet en vigtig skikkelse i Brøndbys tremandsforsvar, og det er på trods af, at fremtiden på Vestegnen er mere end usikker. Mod FCK gav han blandt andet en stor chance væk til Wilczek, hvor han slap med skrækken. Karakter: 5

Ihærdigheden kan ingen tage fra den fremBruusende Brøndby-back, men mod FCK manglede kvaliteten. Han blev overmatchet i flere situationer. Frem ad banen lykkedes det heller ikke i samme stil, som vi har set tidligere. Karakter: 5

Hvad skal det blive til med Lasse Vigen i Brøndby? Det svinger simpelthen for meget i niveau. I år er sæsonen, hvor han skal vise niveauet efter en blandet Brøndby-tid. Det gjorde han ikke mod FCK. Bare ikke godt nok. Karakter: 3

Der er krummer i knægten. Han var en vigtig mand for Brøndby, når det kom til at bryde FCKs opspil. Til tider gik det dog lidt for hurtigt for den kun 19-årige midtbanedynamo, der har en lys fremtid foran sig. Karakter: 7

Guf for Brøndby-fansene. Hårdt kæmpende og elegant spillende. Og så var målet iskoldt sparket ind. Brøndby-drengen var en af de spillere, der viste vejen. Stor første halvleg, som han ikke fik fulgt op på efter pausen. Karakter: 8

Han tog sig nogle store blundere i defensiven, som heldigvis for ham ikke endte med at koste mål. Han kommer i de rette situationer, og han får mulighederne for at skabe det gode indlæg. Det lykkedes bare ikke helt i denne omgang. Karakter: 4

Hvis Uhre vågner med mareridt om Andrija Pavlovic, der stjæler hans plads i Brøndby-angrebet, er han selv skyld i det. Han skulle have scoret flere gange mod FCK. Men hvad gør det, når man bliver helten med sejrsmålet i sidste sekund? Karakter: 6

Var han på banen? Svenskeren har været dalende i niveau i længere tid. Og den tendens fortsatte mod københavnerne. Måske skal Brøndby være lydhøre for eventuelle tilbud på offensivspilleren, for det fungerer virkelig ikke for tiden. Karakter: 2

Indskiftere:



Fik 25 minutter i stedet for Lasse Vigen. Det blev Brøndby ikke specielt bedre af. Karakter: 5

Fik de sidste minutter i stedet for Andreas Bruus. Karakter: UB

Fik otte minutter i stedet for Kevin Mensah. Karakter. UB

Fik 25 minutter i stedet for Simon Hedlund. Han gjorde ikke det store væsen af sig. Karakter: 5

Han taler ikke i overskrifter, og han er måske endnu ikke helt hjemmevant i en klub af Brøndbys størrelse. Men man kan ikke tage fra ham, at han skaber resultater med dét, han har til rådighed. Flot arbejde af Frederiksen, der kan være mere end tilfreds med sejren i Parken. Karakter: 8