AGF chokerede FC København ved at vinde 2-1 i Parken i et gigantisk søndagsdrama, hvor særligt én ting var helt absurd at overvære.

Herunder får du B.T.s dom over kampen:

Stor kamp af AGF-muren. Han lignede en mand, der havde ageret udsmider i det århusianske natteliv fredag og lørdag. For søndag tog han samme attitude med til Parken, hvor han flere gange kastede om sig med modstanderne i duellerne. AGF-bagkæden gav ekstremt mange chancer væk til hjemmeholdet, da de kom under pres, men han skilte sig positivt ud. Og så toppede han endda præstationen med en scoring. 

Den kunne være gået til et par stykker, men den lander for fødderne af stortalentet, der igen, igen slet ikke formår at gribe chancen, når han endelig får en plads i startopstillingen. Stort set usynlig og alt for mange fejl betød, at han blev flået ud i pausen.

FC KØBENHAVN
Kamil Grabara 3
Elias Jelert 2
Denis Vavro UB (Ud: 25.)
Kevin Diks 3
Christian Sørensen 2 (Ud: 64.)
Lukas Lerager 3
Rasmus Falk 3
Elias Achouri 4
Mohamed Elyounoussi 2 (Ud: 79.)
Roony Bardghji 1 (Ud: 46.)
Andreas Cornelius 3
---
Viktor Claesson UB (Ind: 79.)
Orri Oskarsson 3 (Ind: 46.)
Nicolai Boilesen 3 (Ind: 25.)
Peter Ankersen UB (Ind: 64.)

AGF
Jesper Hansen 5
Tobias Mølgaard 3
Frederik Tingager 5
Felix Beijmo 3
Gift Links 4 (Ud: 73.)
Nicolai Poulsen 4 (Ud: 73.)
Magnus Knudsen 3 (Ud: 66.)
Frederik Brandhof 3
Eric Kahl 3 (Ud: 66.)
Tobias Bech 3 (Ud: 66.)
Patrick Mortensen 2
---
Tobias Anker UB (Ind: 73.)
Mads Madsen UB (Ind: 73.)
Mikael Anderson UB (Ind: 66.)
Janni Serra UB (Ind: 66.)
Jacob Andersen UB (Ind: 66.)

På blot to runder er alt vendt på hovedet i Superligaen, hvor dramaet i toppen ser ud til at blive en neglebidder. Brøndby, FC København og FC Midtjylland ligger uhyggeligt tæt, og det lover godt for, at de danske fodboldfans kan få en vanvittig forårssæson. Den her Superliga er simpelthen forrygende underholdning.

Den leverer bare. HVER eneste weekend!

Man kunne mærke smerten helt oppe på tilskuerpladserne, da Denis Vavro pludselig faldt til jorden og vred sig i græsset i første halvleg. Efter et voldsomt slag på benet blev FCK-stjernen, der var i tårer, båret ud af nationalarenaen med det, der lignede en alvorlig skade. Det så helt forfærdeligt ud...

Av, av, av, FCK. Den her afslutning på efterårets Superliga-sæson må pine københavnerne de næste par måneder, hvor landets bedste fodboldrække ligger i vinterhi. Med to nederlag i træk er førstepladsen pludselig kylet væk, og Jacob Neestrup må være rasende i omklædningsrummet lige nu. Især over det vanvittige chancehav, som hans spillere misbrugte denne aften. Det var helt absurd at overvære.

AGF kan derimod juble over en forrygende sejr, der sender dem derop, hvor det er rigtig sjovt. Meget skal gå galt, hvis århusianerne ikke får en kæmpe rolle at spille i mesterskabsspillet til foråret. Og der bliver de pivfarlige.