Der var masser af drama og vilde rammer, da Brøndby og FCK spillede 1-1 i et af historiens spillemæssigt mest kvalitetsforladte derbyer.

Et højdepunkt var dog Pep Biels scoring, der tog overliggeren, inden den sejlede i nettet.

I overtiden udlignede indskiftede Mathias Greve dog.

Herunder kan du se, hvordan B.T.s udsendte vurderede spillerne fra de to hold.

Brøndby 4-3-1-2

Absolut godkendt. Mads Hermansen kunne ikke gøre det store ved Biels scoringer, der fik fjernet spindelvævet fra sammenføjningen. Målmandssupertalentet tog så kærligt af det, som han skulle - og fik også reddet sit forsvar en håndfuld gange.

(ud 86) Det var ikke superBruus'en, denne søndag. I forhold til den omvendte kamp i Parken, hvor han var en stor håndfuld for Diks, var håndbremsen trukket til dette opgør. Blev heller ikke serviceret - og led under at flere holdkammerater ikke ramte niveauet.

Den tavse norske klippe spillede vel egentlig  - hvis man ser bort fra en håndfuld fejlpasninger - en godkendt kamp, uden at han på nogen måde udstråler den autoritet og det lederskab, som oser ud af Andreas Maxsø.

(ud 86) Han har fået nogle hug i denne sæson, men i dag var han ret god - dog uden at være 'Tshiembe bra'. Man kan jo godt se råpotentialet. Stærk, hurtig og til tider også ok teknisk begavet. Men der skal snart til at dukke noget stabilitet op. Har kostet en stor håndfuld af de 43 MILLIONER TRANSFER-KRONER, som Jan Bech Andersen ikke har fået særligt meget valuta for.

Den grill-elskende sydamerikaner havde en af de sløjere eftermiddage ude på sin venstrekant. Hans kamp blev meget godt opsummeret, da han blev sendt af sted i en kontra efter 17 minutters tid. Riveros havde al plads og tid i verden - men indlægget sejlede i en sløv bue ud over sidelinjen. No es bueno!

Med anførerbindet bundet stramt om balkan-bicepsen var Radosevic i konstant infight i midtercirklen - men han blev for ofte fintet af af velspillende Rasmus Falk. 'Rado' fik overhovedet ikke sat det aftryk, som vi har set ham være i stand til tidligere.

(Ud 86) Hulu-Bell-lu - Joe, hvor var du henne? Den newzealandske krøltop fik da vist sin veludviklede afleveringsfod et par gange - men så var der heller ikke meget andet at berette om Bells søndag eftermiddag på Brøndby Stadion. Det var til tider gemmeleg for millioner.

(ud 61) Texaneren løb meget - men langt de fleste af meterne var også forgæves. Intentionerne fra Cappis virker gode, men han mangler stadig at forløse dem i den gule trøje. Det bliver sløset, når de afgørende situationer opstår. Man savner sgu noget fandenivoldskhed fra cowboy'eren.

Puha - hvad blev der mon af den pitbull-angriber, som Hedlund var i mesterskabssæsonen? Virkede totalt åndsfraværende søndag - og lette afleveringer sjuttede uforståeligt fra ham. Og simple aktioner blev gjort meget svære. Det var så grelt, at tribunerne til sidst tiggede om en udskiftningen af svenskeren. Det var faktisk så vildt, at vi kvitterer med det sjældne '0'.

Det er en håndgranat af angriber, der er blevet udklækket på græsplænerne bag Brøndby Stadion. Men det kneb alvorligt med at få flået splitten ud søndag. Kvistgaarden fik involveret sig i en million nærkampe - men målfarlig blev han aldrig.

(ud 61) Fra tribunen kan det være svært at skelne Divkovic fra angrebsmakker Kvistgaarden. Men man kan kende kroaten på, at han ikke involverer sig i særligt meget. Divkovic lignede et scoop, dengang Brøndby havde medvind. Men i modgang har han ikke vist sig særligt anvendelig.

---

(ind 61) Kommer han nogensinde til at virke i Brøndby, har man ofte spurgt sig selv om. Mathias Greve prøver af et godt hjerte hver gang, men det bliver som oftest uforløst. Søndagens overtidsscoring kan måske blive et vendepunkt - det kunne de godt bruge i Brøndby.

(ind 61) Endnu et indkøb, som man efterhånden får mere og mere svært ved at se meningen med. Bortset fra en enkelt flot aktion ude på sidelinjen var Björk igen helt usynlig.

(Ind 86) Uden for bedømmelse

(Ind 86) Uden for bedømmelse

(ind 86) Uden for bedømmelse

Han har ikke gode betingelser. Bænken er historisk tynd. Angrebet er nærmeste aldrig set så blodfattigt på disse kanter. Men alligevel må guldtræneren også tage sin del af skraldet. Han har ikke fundet nogle løsninger på kvalerne - der gik 70 minutter, før Brøndby fik noget, man kan beskrive som en målchance. Men indskiftningen af Mathias Greve trækker dog karaktereren en enkelt op.

FC København 4-2-3-1

FC København bør lave mersalg på denne mand, Superligaens entertainer. Hans intro til forestillingen var selvfølgelig lige at hilse på alle Brøndbys fans, så var vi ligesom i gang.  Jeg vil gerne betale en femmer ekstra for at få en større gang popcorn, når Kamil Grabara underholder nede i kassen. Den gode redning på Kvistgaardens skud er endnu et bevis på, at han samtidig er ligaens bedste keeper.

Næste gang, han kommer på besøg på Brøndby Stadion, må han lige ned forbi Sydsiden og få anskaffet sig et af deres mange romerlys, for medspillerne var da helt blinde for at se, hvor fri han stod på banen hele tiden. Der var utroligt meget plads til Ankersen, men selv hans lyse hår gav slet ikke den opmærksomhed, han kunne have fået.

Han gør bare ondt at stå over for, og han lignede en mand, der var flere vægtklasser over Marko Divkovic. Defensivt så det altså godt ud, men han skal lade være med at løbe frem med bolden. Det er ikke Maradonas støvler, han har overtaget.

Det så ud, som om han lige ville vise alle, at han mestrer spillet med bolden efter den næsten fatale bold i Herning i sidste uge. Det var lækkerier på lækkerier. En fin kamp af den tilbagevendte kaptajn.

Kevin, fiks det! Han brugte rigtig meget tid uden for banen i Fiorentina, og vi mistænker ham for at være gået lidt for meget til teater, for det der holder ikke. To gange faldt han på teatralsk vis og pissede både Andreas Bruus og Mathias Kvistgaarden af. Det var også unødvendigt, for Diks havde egentlig overhånden. Dumt rødt kort!

Både Simon Hedlund og Christian Cappis prøvede med flyvende tacklinger at standse ham, men en falk som Rasmus er ikke sådan lige til at stække. Han var over det hele på Brøndby Stadion.

Hvis det her ender med det forventede guld, kan han passende gå ind på MobilePay og overføre noget af bonussen til Kamil Grabara, for den aflevering tilbage i banen til Simon Hedlund var helt ved siden af. Virkede overtændt i begyndelsen af kampen, men han endte ikke med nogen ‘hjerneblødning’. Det var FCK-målmanden for hurtig i handling til.

Når man på en dag som i dag får en tunnel af Blas Riveros, så ved man, at det bliver en tung dag. Brøndby-backen var godt nok ikke god, men Mukairu kunne han skærme ud af banen med samme lethed, som han kan tænde op i den grill, han har fået af Brøndbys fans.

Bad ham i champagne, og køb rigeligt. Send eventuelt en flaske til Ståle Solbakken for at købe denne magiker, der som eneste offensive kort i truppen afspejler, at han spiller for førerholdet i Superligaen. Han Pep den ind i krogen, så man stadig sidder med savl i mundvigen!

Han stak lynhurtigt væk fra Rusland, hvilket helt sikkert var et smart træk, men han så lige så sønderskudt ud som krigsskibet Moskva. Motoren må være blevet glemt på bagagebåndet i Kastrup Lufthavn, for både Kevin Thsiembe og Sigurd Rosted lignede nogle i Roman Abramovichs luksusyachter i løbeduellerne med svenskeren. Og de er ellers ikke helt så veldrevne i øjeblikket, siger rygterne.

(ud 33) Hans lille dreng skal ikke puste alt for meget i farmands retning, når han fristes til at lege med mælkebøtterne i disse forårsdage. Det kan nemlig gå helt galt med den skrøbelige krop, der sidder på Nicolai Jørgensen. En halv time, så kunne bentøjet ikke mere.

---

(ind 33) Frustrationen stod malet i ansigtet på Jess Thorup på samme måde, når man som småbørnsforælder mandag morgen er ved at løbe tør for tid og skal have kørt ungerne i skole, inden klokken ringer ind klokken 8.00. 33 minutter havde Babacar siddet og gloet på bænken, og da Thorup så skulle bruge ham, havde han ikke engang snøret sine støvler. Babacar kom for sent og blev aldrig lukket ind i klasseværelset.

 

FC København havde sejren i hånden og var på vej i omklædningsrummet, men nu kan han se tilbage på fem kampe med kun en enkelt sejr. Det kan give gummiben, det her. Thorup har virkelig slidt med at få sit hold til at spille godt i foråret, og nu begynder resultaterne også at gå imod ham. Den her gør ondt.

 

Skiftet ind efter 68 minutter i stedet for Paul Mukairu.

Det er sådan en hovedstødsmulighed, der kunne gøre ham til en helt denne søndag aften og bringe den dyre islænding tættere på startopstillingen. Men han missede chancen.

 

Skiftet ind efter 68 minutter i stedet for Viktor Claesson.

Han har spillet en enkelt rigtig god kamp i foråret, og det var mod PSV Eindhoven på udebane. Siden er selvtilliden bare røget, og det kunne man især se til slut, da han drev bolden frem mod modstandernes felt, men spillede bolden ud til siden.

 

Skiftet ind efter 79 minutter i stedet for Peter Ankersen. UB