Vinteren har været forbandet lang, kold og mørk, men søndag vendte livet for alvor tilbage – undtagen i Aalborg.
Vi fik forretten fredag, men søndag blev den helt store Superliga-menu serveret, og der blev spyttet lækkerbiskener ud i form af en genopstanden helt, et overraskende møde på en parkeringsplads og en målmaskine, som kun bliver bedre med alderen.
Her får du B.T.s dom over 23. runde af Superligaen.
Fyret sportschef, fyret cheftræner og 11 nye lokale ejere.
Der har været så meget gang i Vejle Boldklubs svingdør henover vinterpausen, at selv Elon Musk ville blive forpustet.
Og i alt virvaret kan det også være let at overse den måske vigtigste beslutning, som klubben har truffet.
I sidste sæson var German Onugkha med sin topscorertitel altafgørende for Vejles overlevelse. Dette vakte FCKs interesse, men angriberen fandt mindre fodfæste i hovedstaden, end Bambi gjorde på isen, og derfor stod hans gamle venner i Nørreskoven klar med en lejekontrakt.
Det skulle da også kun tage 50 minutter i forårsåbneren mod Silkeborg, før Onugkha mindede os allesammen om, hvad han først og fremmest er: Målscorer.
Det er ikke sikkert, at Vejle redder livet i Superligaen, men det er helt sikkert, at muligheden er øget markant med Onugkhas hjemkomst.
Kong Vinter, Aalborg Kommune eller AaB?
Uanset, hvem af de tre, der bærer det primære ansvar for, at kampen mellem AaB og FC Nordsjælland én time før kampstart måtte aflyses, fordi banen var for frossen, så er det fuldkommen amatøragtigt og pinligt.
Det er synd for de aalborgensiske fans, der havde set frem til at komme på stadion og ved hjælp af kuldechok fordrive nattens aktiviteter i Jomfru Ane Gade fra kroppen. Men det er endnu mere synd for de udebanefans, som havde sat sig i bilen for at tage den 425 kilometer lange tur fra Farum til Nordjylland. Selvom de – som du kan læse lidt længere nede – fik et plaster på såret.
Det er i øvrigt også ret træls for AaB-lejesvenden Isak Hansen-Aarøens familie, som havde taget turen fra Norge for at se ham i aktion.
Vi må håbe, at det snart bliver varmere, så vi slipper for flere aflysninger og eventuelle regeringspakker til et arktisk beredskab i Aalborg.
Når Lyngby, der frister en tilværelse under nedrykningsstregen, tager turen til Herning, er der ingen, der forventer, at de skal vælte sig i chancer.
At sige de gjorde dette i første halvleg af søndagens kamp mod FC Midtjylland, vil nok også være at stramme den.
Men der var huller i værternes forsvar, og Lyngby var så gode til at finde dem, at de kom til otte afslutninger.
Flere af disse var i ganske gunstige positioner, men desværre for Lyngby var de ikke i nærheden af at ramme kassen. Værst var det for Michael Opoku, da han pludselig kom alene igennem. Angriberen hamrede til kuglen, men skuddet udgjorde en større fare for tilskuerne bag målet end for Elias Olafsson i dét.
Hvad rimer på mål?
Patrick Mortensen.
I 185 Superligakampe er det blevet til 88 mål – de tre seneste sat ind imod Sønderjyske i søndagens kamp, hvor den 35-årige angriber viste, at han har en nærmest Filippo Inzaghi'sk evne til at stå det helt rigtige sted. Samtidig sendte de tre basser ham alene i front af topscorerlisten.
Klub og spiller snakkede længe frem og tilbage, før de for få dage siden blev enige om at forlænge Patrick Mortensens kontrakt til sommeren 2026. Man kan da heller ikke fortænke AGF i at fundere over, hvem der en dag skal fylde de målfarlige fodboldstøvler ud, men Patrick Mortensen gør i den grad sit til at minde dem om, at det altid er bedst at leve i nuet, hvor de har Superligaens mest driftsikre angriber.
I en fodboldverden, hvor de bedste spillere snart koster det samme som et mindre lands BNP, hvor klubber opkøbes af ansigtsløse firmaer, og fans skal have 17 forskellige streamingtjenester eller finde sig i konstant skiftende spilletidspunkter, hvis de vil gøre sig håb om at se deres hold i aktion, er det rart at blive mindet om, hvad fodbold også er.
For da det stod klart, at kampen mod AaB ikke blev til noget, gik FC Nordsjællands spillere, som selv var ankommet til Nordjylland dagen før, fra den stivfrosne bane og ud til parkeringspladsen foran stadion.
Her gav de én efter én hånd til de fans, der forgæves havde taget turen. Vi er ikke ude i en gestus, der fortjener helgenkårelse – den kan de få, hvis de også betaler for deres tur over Storebælt – men mindre kan gøre det.
Allerede før søndagens kampe vidste vi, at topkampen i årets Superliga bliver tæt.
Men efter søndagens resultater tyder alt også på, at bundkampen kan blive en neglebider.
Én ting er Vejles sejr og Sønderjyske nederlag, som med lidt hurtig hovedregning viser, at førstnævnte kommer tre point tættere på sidstnævnte. Noget andet er måden, det skete på.
Vejle tog til Silkeborgs plastikbane. Et sted, hvor mange hold har fået ørerne i maskinen, og neutraliserede hjemmeholdet, men Sønderjyske blev kørt ud af eget græs. Ikke engang, da de var en mand i overtal, kom de tæt på at true AGFs mål.
Det er den slags, der må give blod på tanden i Vejle og voldsomme panderynker i Sønderjyske.
