Den 5. maj tørner FC København og Brøndby sammen i sæsonens sidste derby.

Slaget om København skal atter stå, når Superligaen byder på storkampen mellem FC København og Brøndby.

Derfor har B.T. allieret sig med to tidligere Brøndby-spillere, der begge har spillet deres andel af fodboldkampe mod rivalen FC København.

De to Brøndby-legender Per Nielsen og Dan Anton Johansen har været i den varme stol hos B.T., og der varmes op til det store brag, der spilles i Telia Parken søndag. Se eller gense første del, anden del og tredje del af B.T.s optaktsserie.

For hvordan fejrede man i Brøndby egentlig en sejr over FC København? Blev der gået ekstra til den?

Hvilken oplevelse mod FC København er den bedste, de nogensinde har haft? Og hvilken FC København-spiller ville de gerne have haft i Brøndby?

Det får du svaret på i videoen, der er fjerde del af B.T.s optaktsserie til derbyet søndag d. 5. maj med Per Nielsen og Dan Anton Johansen, øverst i artiklen.

Frem mod opgøret mellem FC København og Brøndby søndag bringer B.T. hver dag en ny video med Per Nielsen og Dan Anton Johansen. Der tales om alt fra de gode gamle dage i gult og blåt, om kampene mod FC København, og der bliver fortalt gamle anekdoter fra omklædningsrummet.