Rasmus Thellufsen er tæt på et eventyr i USA.

B.T. kan afsløre, at Lyngby-spilleren nærmer sig et skifte til topklubben i USL Championship Louisville City FC.

Klubben blev i sidste sæson toer i rækken, da finalekampen i slutspillet blev tabt med 1-3 til San Antonio FC.

Det skal der laves om på med Rasmus Thellufsen på holdet med de store ambitioner.

Louisville City FC har nemlig kun eksisteret siden 2014, men målet er at vinde det hele i USL Championship, og faciliteterne og økonomien gør, at man kan stile efter det guld, der trods klubbens korte levetid er blevet vundet flere gange.

Det skete to år i træk i 2017 og i 2018, hvilket Louisville City FC var den første klub til at opnå.

For Rasmus Thellufsen vil et skifte til Louisville City FC være anden gang i karrieren, at han skal prøve kræfter med fodbold uden for Danmarks grænser.

Kantspilleren på 25 år var i tiden i AaB udlejet til Hansa Rostock i en enkelt sæson, inden han kom til Lyngby i sommeren 2020.

Nu er han kun formaliteter fra endnu en tur, denne gang til USA.