Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
De norske mestre fra Bodø/Glimt, der i sidste sæson nåede helt til kvartfinalen i Conference League, har set sig lune på AGF-profilen Albert Grønbæk.
Ifølge B.T.s oplysninger har AGF afvist et bud på mere end ti millioner kroner på 21-årige Grønbæk.
B.T.s kilder fortæller også, at Albert Grønbæk gerne havde set sig selv prøve kræfter med de nye udfordringer i Norge, men at AGF ikke er interesseret i at sælge ham.
Det samme gjorde sig gældende sidste efterår, hvor FC Midtjylland lagde et stort bud på hele 25 millioner kroner i Aarhus, men fik et stort nej.
Albert Grønbæk spillede 35 kampe for AGF i sidste sæson, hvor det blev til tre mål og fem assister.
Han var også udtaget til den sidste samling med U21-landsholdet, hvor han har fået tre landskampe.
Den 21-årige spillers kontrakt med AGF løber til udgangen af 2025.
Spørgsmålet er, om klubben kan holde på ham så længe med den store efterspørgsel.