Det har ikke været en udelukkende succes for Mikkel Kaufmann, siden han skiftede AaB ud med FC København.

Den unge angriber har ikke slået igennem i startopstillingen, og nu er han på vej mod en ny adresse for at finde sin form.

Mikkel Kaufmann får ifølge B.T.s oplysninger en etårig lejeaftale i den tyske 2. Bundesliga-klub Hamburger SV.

Lejeaftalen er forhandlet på plads, og Mikkel Kaufmann har forladt FC Københavns træningslejr i Østrig for at tage hjem til Danmark og vende, inden han skal til Hamburg og færdiggøre sin lejeaftale og underskrive kontrakten.

Mikkel Kaufmann i aktion for FCK.
Mikkel Kaufmann i aktion for FCK. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det kommer sandsynligvis til at ske inden for de kommende dage.

Det betyder, at Mikkel Kaufmann det kommende års tid spiller i Tyskland for at genfinde formen. Han blev hentet til FC København fra AaB for en sum på op til 25 millioner kroner for halvandet år siden.

Men det er aldrig blevet til en langt ridt i startopstillingen – blandt andet på grund af skader.

Aftalen med Hamburger SV har været undervejs i et godt stykke tid med mange snakke og forhandlinger mellem både klubber og spillerbagland. Nu er aftalen så godt som på plads.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Mikkel Kaufmann og hans agent, Allan Bak, men det er ikke lykkedes.