Den gruppe af Brøndby-fans, der havde et højlydt skænderi med cheftræner Alexander Zorniger, forklarer nu, hvad konflikten gik ud på.

Det var en dramatisk og et meget overraskende scenario, der udspillede sig mellem Brøndbys træner, Alexander Zorniger, og en gruppe Brøndby-fans efter holdets sejr i seneste weekend mod Vejle.

Her skændtes Zorniger og personer fra fangrupperingen Alpha højlydt, hvor kun et sikkerhedshegn adskildte parterne.

Hidtil har ingen af partnerne villet indvie offentligheden i, hvad diskussionen gik ud på og hvorfor.

En gruppe Brøndby-fans diskuterede voldsomt med Zorniger efter kampen. Det er ikke nødvendigvis nogle af de fans på dette foto. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
En gruppe Brøndby-fans diskuterede voldsomt med Zorniger efter kampen. Det er ikke nødvendigvis nogle af de fans på dette foto. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Fisker
Vis mere

Men nu forklarer Alpha-grupperingen, som er den 'hårde kerne' på Sydsiden, hvorfor de gik i kødet på Alexander Zorniger. Det sker i et længere skriv på hjemmesiden Sydsidenbrondby.dk.

Her skriver gruppen blandt andet.

'Lad os slå fast, at kritikken intet har at gøre med middelmådige sportslige resultater dette efterår. Kritikken handler om hans offentlige udtalelser og ageren, særligt om navngivne spillere og talentarbejdet i klubben,' forklarer Alpha-gruppen og fortsætter:

'Specielt efter Hobro-kampen (hvor vi stillede op med 11 udlændinge for første gang i ligaens historie) var der udtalelser, som viste en manglende respekt omkring, hvad Brøndby IF bør stå for. Udtalelserne om talentarbejdet havde præg af manglende respekt omkring det arbejde, der lægges i vores talentafdeling og de talenter som kæmper en daglig kamp for at opfylde deres drøm. Talentudvikling har og skal være en central værdi i Brøndby IF – i sammenspil med vores sportslige ambitioner.'

(Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
(Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Fisker
Vis mere

Læs hele forklaringen her.

Alexander Zornigers kritik i forhold til talentarbejdet i Brøndby gik især på, at han ikke vurderede, at talentindsatsen i Brøndby Masterclass var stærk nok til at udklække brugbare danske spillere til førsteholdet.

'Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en diskussion om, hvorvidt Zorniger har ret i sin kritik. Der findes mange folk med dybere fodboldfaglig baggrund til at have en mere kvalificeret mening om de emner end os fans. Den frustration, som blev vist i Vejle, handler om den måde, Zorniger fremstiller spillere og dele af klubben på i offentligheden. Disse – muligvis valide – kritikpunkter bør holdes internt i organisationen eller udtrykkes med større respekt for klubbens værdigrundlag i offentligheden,' skriver Alpha.

Grupperingen påtager sig samtidig en del af ansvaret for, at situationen med Alexander Zorniger udviklede sig uhensigtsmæssigt.

'Vi anerkender fuldt ud den dårlige håndtering af situationen. Situationen var på ingen måde opsøgt eller planlagt fra Alphas side, hvilket er medvirkende til, at håndteringen ikke blev, som den burde. Et åbent skænderi for rullende kameraer gavner ingen, men med følelserne uden på tøjet kan disse situationer opstå,' forklarer grupperingen.

Talentchef Kim vilfort var efter Alexander Zornigers kritik ude at forsvare talentarbejdet i Brøndby.