Jeg har aldrig set FC Nordsjælland i en ringere forfatning.

Nu er klubben jo også 'kun' 18 år gammel. Den blev grundlagt i sommeren 2003, som en overbygning på Farum Boldklub, der i sin eneste sæson i Superligaen faktisk vandt bronze.

Siden har der selvsagt været mange perioder, hvor tingene ikke er lykkedes, men FC Nordsjælland er aldrig rykket ud af Superligaen. Det risikerer klubben at gøre i denne sæson.

I de seneste syv Superliga-kampe har FC Nordsjælland tabt de seks og spillet én uafgjort, og i onsdags røg man også ud af pokalturneringen. De ligger lige nu tredjesidst og spiller dårligst af alle. Senest demonstreret med en livløs indsats i udekampen mod bundholdet fra Vejle.

FC Nordsjælland er nærmest pr. definition markant bedre i foråret end i efteråret. Klubben sælger som regel sine største profiler i sommer-transfervinduerne og supplerer herefter op fra egne rækker. Det betyder, at efteråret er en fase, hvor et nyt hold skal spilles sammen.

I foråret skal opbygningen så kulminere med en kvalifikation til mesterskabsslutspillet. Det har FCN gjort i alle de fem sæsoner, der har været et sådant i dansk fodbolds struktur. Flere gange efter en nærmest mirakuløs slutspurt.

Det kan såmænd godt lade sig gøre igen. Men hold op, hvor ville det overraske mig. For det nuværende hold fungerer overhovedet ikke. Der er ingen lysende stjerner som i sidste sæson, hvor Kamaldeen Sulamana og målmand Peter Vindahl Jensen hentede mange point med deres individuelle kvaliteter. Nok også flere, end man i FCN har lyst til at indrømme.

Nu er både Vindahl og Kamaldeen væk. Dermed har FCN mistet både noget sikkerhed og noget magi. Jeg vil næsten mene, at det første er det værste. Usikkerhed på målmandsposten forplanter sig hele vejen rundt, og ingen målmænd i Superligaen er mere usikre end netop Dudu og Emmanuel Ogura.

Foto: Claus Fisker
Vis mere

De skaber ingen tryghed. Med Vindahl hentede FCN ti point i fem kampe. Uden Vindahl har FCN samlet sølle fire point samme i otte kampe. Selvfølgelig er der en sammenhæng.

I de foregående sæsoner er vi gang på gang blevet overraskede over, hvor dygtige afløsere, FCN fandt frem, når de bedste spillere blev solgt. Teenagere fra Right to Dream-akademiet i Ghana og fra klubbens danske ungdomsafdeling.

I denne sæson spejder vi forgæves efter den slags nye sensationer. Javel, der er da noget talent i spillere som Simon Adingra, Lasso Coulibaly og Leo Walta, men så er de søreme heller ikke bedre.

Og de spillere, der skulle have taget det næste skridt og være blevet bærende kræfter, har ikke været i stand til det. Her taler jeg om folk som Tochi Chukwuani, Jacob Steen Christensen og Andreas Schjelderup. De har alle tre svært nok ved bare at komme på holdet.

Ingen tror så meget på ungdommens kraft som FC Nordsjælland, der for et halvt år siden sendte et hold på banen med en gennemsnitsalder på blot 20 år og 20 dage og ovenikøbet besejrede AGF med 2-0. Det var efter den kamp, at en lykkelig Flemming Pedersen erklærede overfor sin trup, at »we are not normal«.

Det var nemlig lige præcis unormalt på den fede måde. Spørgsmålet er bare, om FC Nordsjælland i sin nuværende situation ikke godt kunne bruge et par erfarne kræfter at læne sig op ad. Mikkel Rygaard blev solgt i januar, Johan Djourou stoppede karrieren i sommer, og anfører Kian Hansen er ofte skadet.

Den stille vestjyde slår mig i øvrigt heller ikke som den store lederfigur. I øjeblikket bliver der trukket store veksler på den vikarierende anfører Magnus Kofod Andersen, der forståeligt nok virker tynget af de mange nederlag. Han spiller i hvert fald langt fra så frigjort som i sidste sæson. Mads Døhr Thychosen gør bestemt også, hvad han kan.

FCN er berømte for at håndtere forbigående kriser med en knusende ro. Ingen andre danske klubber tror så ubetinget på deres koncept. Trænerfyringer er for eksempel yderst sjældne. Det er beundringsværdigt. Men hvad gør FC Nordsjælland den dag, nedrykningen for alvor truer?

En så kritisk situation har klubben ikke været i siden 2009. Hvis nedturen fortsætter i de sidste fire spillerunder inden vinterpausen, hvad så? Beholder man træner Flemming Pedersen uanset hvad? Eller henter man et par forstærkninger til spillertruppen?

Klubben har jo en særdeles sund økonomi. Eller går man planken ud i blind tillid til, at konceptet vil vise sig at være bæredygtigt, også i nødens stund?

Alle har ret til at drømme, siger de jo i FC Nordsjælland. Men jeg tror ikke, at klubben selv i deres værste mareridt havde frygtet, at nedrykning kunne blive et tema.

Det er imidlertid præcis, hvad FCN i øjeblikket må frygte. For deres hold er lige nu det dårligste i Superligaen.

Andre læser også