Bruuns blog: Mukhtar gled ud i natten

Jublen ville ingen ende tage på Brøndby Stadion den 17. april 2017, da en synlig stolt sportsdirektør Troels Bech, stående ude på banen inden derbyet mod FC København, kunne offentliggøre, at Brøndby IF havde skrevet en fireårig kontrakt med midtbanestjernen Hany Mukhtar.

Folk uden for stadion må have troet, at Brøndby havde scoret. Allerede inden kampen gik i gang.

To et halvt år senere var atmosfæren mildest talt mere afdæmpet, da samme Mukhtar sagde farvel til Brøndbys fans.

Efter 1-1 kampen mod Hobro, der blev overværet af sæsonens laveste tilskuertal på Brøndby Stadion, tog Mukhtar ganske vist mikrofonen og takkede for tiden i Brøndby.

Men det var ikke som en superstar. Det var som en indskiftet ligegyldighed. Som en skygge af den spiller, han var engang. Folk klappede og sang hans navn. Men det var af høflighed.

Det var ikke en elsket søn, der sagde farvel. Det var en fjern fætter, som man alligevel ikke længere havde noget tæt forhold til. Mukhtar gled bare ud i natten.

Hvad pokker er der sket med Hany Mukhtar? Manden er blot 24 år gammel og var i sæsonen 2017/18 en af Superligaens absolut bedste spillere.

Ja, på sine bedste dage var han ganske enkelt i en anden liga end den, han spillede i. Med sin mohawk-frisure, sit moderigtige fipskæg, sin honnør efter de flotte mål og de mange andre elegante aktioner blev Mukhtar selve symbolet på alt det, der var vidunderligt i Brøndby i den sæson, der burde være sluttet med et mesterskab.

Dengang tydede alt på, at den tidligere tyske ungdomslandsholdsspiller var i fuld gang med at realisere et potentiale, der ville føre ham videre til en af Europas største ligaer.

I stedet forsvandt han forleden dag ud af bagdøren som en parentes, de færreste vil savne. Ikke med kurs mod Bundesligaen eller Serie A. Men mod den amerikanske MLS-liga og klubben Nashville SC i Tennessee.

Her er han godt nok blevet lanceret som klubbens største indkøb og dyreste spiller nogensinde, men alligevel. Det føles, som om Mukhtar går på aftægt ti år for tidligt.

I Brøndbys folklore vil Hany Mukhtar altid blive forbundet med Alexander Zorniger-æraen. Ikke fordi playmakeren som sådan var indbegrebet af det arbejdsraseri og det løbepensum, som den tyske træner forlangte, men mere fordi han på sine bedste dage spillede på et niveau, så selv Zorniger var parat til at indgå kompromisser.

Hvis alle de andre hver især kunne løbe en halv kilometer mere end de troede, de kunne, så kunne Mukhtar få sig de små pusterum, der gjorde ham i stand til at afgøre kampene.

Enten med et af sine præcise langskud eller med den smarte stikning, som kun han havde øje for. Da opturen var på sit højeste, skilte Mukhtar sig stadig ud som noget særligt.

Men det gjorde han ikke, da nedturen ramte. Her flød han bare med strømmen. I en grad, så man måtte spørge sig selv, om der var noget i vejen. Der var kun sjældent et udbrud af ærgrelse, endsige af raseri, når det ikke kørte.

Eller når han blev taget ud af kampene, når de stod på vippen. Mukhtar resignerede bare i al stilfærdighed, mens vi andre fik en følelse af, at de pragtfulde dage var noget, vi havde drømt.

Tilbage var kun en visnet 10’er, der ikke længere syntes at være en del af de kampe, han medvirkede i.

Kontrakten med Nashville blev underskrevet allerede i sommers, så de fleste vil kunne forstå, hvis Mukhtar virkede fraværende.

Men det havde alligevel været smukt, hvis han efter sin skade var kommet tilbage for at sige farvel med maner. Det var pænt og ordentligt, med et par mål i storsejrene over FC Nordsjælland og Randers, men afgørende var han aldrig mere.

Og da han blev udskiftet efter en times spil i derbyet i Parken den 1. december, var der ingen nævneværdig reaktion. Hverken hos ham selv eller hos Brøndbys fans. Fordi fravalget virkede så indlysende.

Jeg vil gerne huske folk for det gode, men sådan, som det udviklede sig, tror jeg ikke, at Hany Mukhtars eftermæle i Brøndby bliver særligt stærkt.

Heller ikke hos mig. Er han blandt de 50 bedste spillere i Brøndbys historie? Det er vel tvivlsomt.

I stedet kommer vi nok til at huske Hany Mukhtar på samme måde som Brøndbys sæson 2017/18 i al almindelighed.

Fremragende, men uforløst.