Fjern mig. No problem. Jeg kan godt byttes ud. Men FCK skal for alt i verden bevare sit dna.
Sådan sagde FCK's manager, Ståle Solbakken, i et stort interview med Discovery Networks Denmark. Det var dagen inden kampen mod Rijeka.
På det tidspunkt troede Ståle Solbakken givetvis, at FC København ville kvalificere sig til klubbens 14. gruppespil af 15 mulige. Men det skete som bekendt ikke.
FCK tabte 0-1 efter en gennemført rædselsfuld indsats med det tragikomiske selvmål af Peter Ankersen som det absurde højdepunkt. Efter kampen var Solbakken lige så klar i mælet som i interviewet op til nederlaget mod det, der var et særdeles ordinært kroatisk mandskab.
»Det er den mørkeste dag i min tid i FCK,« sagde han. Ingen kunne sige det hårdere.
Men situationen i FCK er også virkelig katastrofal. Mindre end to måneder efter den flotte kvartfinalekamp mod Manchester United ligger FCK's sæson i ruiner. Lige nu er Danmarks største klub ude af Europa og i bunden af Superligaen.
Ja, det er i sådan en situation, at en klubs dna bliver sat på prøve. Og FCK har et stærkt dna. Det har de bevist i 20 år. Skabt af Roy Hodgson og Hans Backe og Ståle Solbakken med sidstnævnte som den mest markante figur.
Ingen tidligere FCK-træner har været så magtfuld som Solbakken, der siden 2014 har styret køb og salg af spillere. Derfor er det også hans ansvar, at FCK er kuldsejlet.
Er krisen midlertidig? Ja, det kan FCK jo håbe på, men det er et uomgængeligt faktum, at holdet i 2020 har hentet historisk få point i Superligaen. Som jeg skrev på denne plads i sidste uge, er holdets elendige forfatning blevet en tilstand.
Meget er sagt og skrevet om de spillere, Ståle Solbakken har hentet ind. I særdeleshed alle de spillere, der er hentet tilbage til FCK.
Når FCK henter deres tidligere spillere tilbage, henviser klubben og Ståle Solbakken i særdeleshed altid til, at de kender klubbens kultur. De kender FCK's dna.
Den slags er jo en uhåndgribelig størrelse, men jeg har indimellem tænkt, om det nu virkelig er så specielt at spille i FCK. Ja, for spillere fra mindre danske klubber kan presset nok virke voldsomt, men at selve spillestilen skulle være så speciel, at det giver folk et enormt forspring at kende den i forvejen, har jeg nu svært ved at se. Altså, det er vel 4-4-2 med zoneforsvar, sådan kort fortalt.
Ifølge Ståle Solbakken skal spillerne være 'fodboldfagligt stærke' for at spille i FCK, men hvis man er kandidat til det islandske, svenske og kroatiske landshold, kan man vel også spille for FCK.
At hente tidligere spillere ind kan også virke som det sikre og dermed det bekvemme valg. Som så alligevel i tilfældene Pierre Bengtsson, Bryan Oviedo og Ragnar Sigurdsson har vist sig at være ret så usikre.
Jeg undrer mig i særdeleshed over, at Sigurdsson fik sin kontrakt forlænget, hvad enten han nu spiller for peanuts eller ej.
Sådan vil det være. Spillerhandler kan altid diskuteres. Vavro og Skov var kanonkøb. Biel og Mudrazija indtil videre det modsatte. Men hvor efterlader det Ståle Solbakken? Som en fyringstruet træner eller som en figur, der er så stor i FCK, at han er uangribelig?
Ikke det sidste. Alle har en udløbsdato, og når FCK's øverste ledelse sidder og ser en indsats som den mod Rijeka, må de da spørge sig selv, om træneren er den rette.
Alt andet ville være besynderligt. Men at foretage det mest drastiske skridt af dem alle vil efter min mening være for tidligt. FCK bør give Ståle Solbakken resten af efteråret til at vise, at han er manden, der kan bringe holdet tilbage på rette spor.
Men hvis vi leger med tanken og forestiller os, at FCK fortsætter den magre pointhøst i 2020, hvad så? Så vil FCK have 16 point og ligge i den nederste halvdel, når vi når frem til julepausen. Men holdet kan også have 25 point og ligge i toppen.
Min pointe er, at tingene hele tiden forandrer sig i fodbold. For en uge siden havde FCK lov til at argumentere for det sandsynlige i, at de ville vinde over både Vejle og Rijeka. Men det gjorde de bare ikke.
I stedet blev begge kampe en understregning af holdets forfærdelige tilstand. Og sådan er det jo.
Giv din træner din ultimative opbakning den ene dag. Men hvad gør du så, når han har tabt de næste tre kampe?
Alle i dansk fodbold anerkender Ståle Solbakkens fantastiske fortjenester. Den største klubtræner i historien skal selvfølgelig have kredit. Men hvis ikke der kommer synlige forbedringer i FCK's præstationer i resten af efteråret, må tiden være kommet til, at FCK og Ståle Solbakken går hver til sit.
For så må det stå klart, at der skal justeres i den ellers så højt besungne dna.
