Normalt er der mest fokus på de spillere og trænere, der skifter klub, men i en tid med begrænset aktivitet på transfermarkedet har de mest markante rokader i dansk fodbold været på en anden post.

Nemlig den position, de fleste klubber kalder for sportschef eller sportsdirektør. Senest har AGF headhunted Hans Jørgen Haysen i Sønderjyske.

Det er ellers ikke mange dage siden, jeg talte med AGFs direktør, Jacob Nielsen, i forbindelse med, at AGF havde hentet den stærke forsvarsspiller Bubacarr Sanneh ind på en lejeaftale fra Anderlecht.

»Du behøver da slet ikke nogen sportschef,« sagde jeg, idet jeg ønskede Nielsen til lykke med aftalen.

Bubacarr Sanneh, da han for nylig blev præsenteret i AGF
Bubacarr Sanneh, da han for nylig blev præsenteret i AGF
Vis mere

»Ha, ha, Sanneh er jo en no brainer, den dygtige sportschef er ikke ham, der kan hente spillere som Sanneh. Alle ved jo, han er god. Den dygtige sportschef kan finde spillere, før de bliver rigtig gode. Så de tilfører værdi til klubben,« svarede han.

Det er en god pointe. Den dygtige sportsdirektør er lige præcis ham, der kan skaffe sin klub en ekstraordinær indtægt ved et lukrativt spillersalg.

Transferindtægterne er de mest variable i de danske klubbers regnskab. Man kender jo nogenlunde niveauet for sponsorindtægter, entréindtægter og tv-penge, men ingen kan vide, hvad der gemmer sig af guld på transfermarkedet.

Det er her, en sportsdirektør kan vise sin store værdi. Ikke mindst i en fodboldverden som den danske, hvor videresalg af spillere er en afgørende del af forretningen.

Således var det Hans Jørgen Haysen, der hentede Alexander Bah til Sønderjyske for snuden af de store klubber i Danmark og solgte ham videre for cirka 20 millioner til Slavia Prag.

Salget af Bah var det suverænt største salg i Sønderjyskes historie og kan passende stå tilbage som Haysens afskedsgave til den klub, han har været i de seneste 17 år. Haysen er så gammel i gårde, at han sad på kontoret, da jeg var træner i klubben i 2005/06.

Tilbage til sportsdirektørrollen. Den defineres og forvaltes ret forskelligt i de danske Superliga-klubber. Flere steder er den kombineret med andre roller. I Randers er Søren Pedersen både kommerciel og sportslig direktør. I Brøndby har Carsten V. Jensen titel af fodbolddirektør med ansvar for udviklingen af den sportslige sektor. Og i FC København har man i mange år slet ikke haft nogen.

Her arbejdede Ståle Solbakken som manager efter engelsk forbillede med ansvar for det hele. Den model har FCK fornuftigvis forkastet. I november 2020 hentede William Kvist og co. Peter 'PC' Christiansen ind som sportsdirektør for at styrke organisationen. 'PC' er ganske vist ikke begyndt endnu, fordi AGF og FCK ikke kan blive enige om betingelserne, men det gør han senest 1. april.

Peter Christiansen, der senest 1.april tiltræder som sportsdirektør i F.C. København
Peter Christiansen, der senest 1.april tiltræder som sportsdirektør i F.C. København Foto: Henning Bagger
Vis mere

På de indre linjer er der ingen tvivl om, at sportsdirektøren har en nøglerolle. Han er bindeled mellem trænerstab og direktion. Sportsdirektøren sætter spillertruppen sammen og skaber rammerne for trænere og spillere ud fra det budget, han har at arbejde med.

Typisk vil budgettet være afhængig af, hvor dygtig sportsdirektøren selv er til at købe og sælge spillere. Det giver selvsagt ekstra råderum at skabe store indtægter.

Sportsdirektøren har også en vigtig rolle i forhold til at tegne klubben. Han skal være ansigtet udadtil. Det ved vi alt om på tv-stationerne, for når vi beder klubberne om at få en mand i studiet, som kan udlægge teksten, resultaterne og ambitionerne på klubbens vegne, så sender de næsten altid sportsdirektøren. Nogle gange også af praktiske årsager, for det er ikke altid, klubbernes administrerende direktør og bestyrelsesformand er med til udekampene.

Sportsdirektørerne er der altid. Det er dem, der skal svare på, hvorfor deres klub rykkede ned eller mislykkede med at komme i slutspillet. I Hans Jørgen Haysens tilfælde bliver bevågenheden den største forskel. Han har været vant til at kunne operere i stilhed nede i grænselandet, men den går ikke i AGF. Her bliver en sportsdirektør bombarderet med henvendelser fra de to aviser, der dagligt følger AGF, samt den øvrige del af pressen. Den opgave skal han kunne klare, for den er væsentlig. Selvom førnævnte Jacob Nielsen tager sin del af presset i AGF.

I en klub som AaB har den norske sportsdirektør, Inge André Olsen, fra dag 1 påtaget sig rollen som den nordjyske klubs store kommunikator. Det er ham, der siger, at AaB skal ud i Europa.

På mange måder er sportsdirektørerne de mest spændende personer i Superligaen. De fleste trænere er ansat på tidsbegrænsede kontrakter, mens sportsdirektørerne alt andet lige forventes at have længere levetid.

De dygtigste af dem er i stand til nærmest at blive synonym med deres klub, hvilket sagtens kan lade sig gøre, selvom de tidligere har repræsenteret en anden klub. Når jeg hører Carsten V. Jensen udtale sig, så tænker jeg ikke længere på, at han tidligere har været i FC København og FC Nordsjælland. Så tænker jeg Brøndby.

Hans Jørgen Haysen har samme udfordring i AGF. Så hurtigt som muligt skal han vænne omverdenen til, at når han siger noget, så er det AGF, der siger noget. Ikke Sønderjyske.

Andre læser også