Gad vide, om Vejles tilhængere elsker deres hold? Kan de identificere sig med den babyloniske forsamling fodboldspillere, der render rundt i de røde trøjer og forsvarer det, som på de kanter kaldes 'Nørreskovens stolthed'?
Jeg er ikke i tvivl om, at folk i Vejle elsker deres klub. Alle elsker VB i det område. Den historiske klub, der har vundet seks mesterskaber og skabt spillere som Ulrik Le Fevre, Allan Simonsen og Thomas Gravesen.
Jeg stod selv på tribunerne i 1970erne og tiljublede de spillere, der var mine helte. Ulrich Thychosen. Poul Erik Østergaard. Ib Jacquet. Og selvfølgelig Gert Eg, anføreren. Han kom fra den samme landsby som jeg selv. Fra Uldum. Han blev ledestjernen i mit fodboldliv.
I søndags sad jeg så på stadion i Aarhus og så Vejle tabe 0-1 til AGF i bundopgøret i Superligaen. I den 18 mand store kamptrup befandt sig spillere fra 15 forskellige nationer. Der var tre spillere fra Danmark. Jeg tager også gerne Arbnor Mucolli med i puljen. Han stiller godt nok op for det albanske U21-landshold, men er født i Fredericia. Så kom vi da op på fire. Helt ærligt, Vejle. Er det det, I vil? Det håber jeg ikke.
Jeg kender udmærket fodboldverdenen anno 2021. Jeg ved godt, den er global. Jeg ved også, at pengemændene Andrew Zolotko og Lucas Chang reddede Vejle Boldklub fra konkurs i 2016, og at de befinder sig i denne branche for at tjene penge. Jeg har skrevet klummer om det og anerkendt deres tilstedeværelse. Det samme har jeg gjort i kapitlet om Vejle i min bog 'Kampdag' om dansk klubfodbold.
Jeg synes ikke, at udenlandske ejere pr. definition er et onde. Fodbold er også forretning. Men det er ikke det samme som at sige, at jeg beundrer det aktuelle koncept. For det gør jeg ikke. Da jeg sad og så VB tabe til AGF, blev jeg ramt af en følelses af ligegyldighed. Nå, satte de nu Andrés Ponce ind i stedet for Luka Djordjevic? Og hvad så? Jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv, om det virkelig er det her, Vejle Boldklub gerne vil.
Hvad tænker I, Simonsen, Le Fevre og Gravesen? Kan I genkende jeres klub? Og hvad tænker du, Gert Eg, som sidder i den tre mand store bestyrelse for det, der hedder VB Alliancen? De to øvrige er Zolotko og Chang.
Jeg er ikke fordømmende. Men jeg er skeptisk. Forestiller vi os virkelig, at et omklædningsrum med så mange kulturer kan komme til at fungere som en enhed? Javel, fodbold er et globalt sprog og alt det her, men hvad tror vi, en sydamerikansk fodboldspiller, der netop har fået ophævet sin kontrakt i en russisk klub, tænker om at lande i Vejle Boldklub på en kontrakt af få måneders varighed? Jeg har et bud: At han nok allerede tænker på, hvor han skal hen næste gang.
Der står godt nok altid i Vejles floromvundne pressemeddelelser, at de nye spillere godt kan lide værdierne, kulturen og historikken i Vejle. Ligesom der altid står, at de passer godt til den måde, Carit Falch…nå, nej, Peter Sørensen… gerne vil spille fodbold på. Men er det ikke bare tilfældigt, at de lige havnede i Vejle, da fodboldmarkedets store karrusel fandt en adresse til dem. Where to next?
Hvad tænker de ganske få danske spillere i Vejle-truppen? For det er vel jer, der skal forsøge at skabe en sammenhængskraft. Jeg misunder jer ikke. Har I mon ressourcerne til at hjælpe jeres nye medspillere med at blive integreret?
Eller er den slags en illusion i 2021? Måske lukker I jer om jer selv og skaber en lille, dansk enklave, fordi I bare ikke længere orker at få en stak nye medspillere overrakt hvert halve år. Når I ved, at halvdelen af dem formentlig allerede er væk, inden de har lært, hvad ordet nedrykningsfare betyder.
I det netop overståede transfervindue hentede Vejle 12 nye spillere. Alle med udenlandsk pas. Jeg har intet problem med spillere fra andre lande. Men Vejle Boldklub, lige nu har I alt for mange.
For 10 måneder siden spillede I mod FC Nordsjælland med syv danskere i startopstillingen. Her havde holdet en klar identitet. I spillede i øvrigt glimrende og fik fortjent 1-1 på Right to Dream Park. Den tilstand vil jeg tillade mig at drømme mig tilbage til. Det er nemlig min ret som fodboldmand.
Dengang syntes jeg, I havde fundet en god balance. Her kunne jeg genkende det, I selv kalder for Jyllands Rubin. Lige nu synes jeg ikke, I har en god balance. Jeg kan ikke mærke jeres hold. Det glimter ikke.
Hvis det har en identitet, kan jeg hverken se den eller mærke den. Det kan jo sagtens være, det bare er mit problem, og så er det jo lige meget.
Men er det mon det, Vejle? Helt ærligt.
