Der er ikke noget værre end en pause for det førende hold i en fodboldkamp. I hvert fald ikke, hvis det førende hold kontrollerer kampen. Og sådan er det jo ofte.

Det er selvfølgelig stadig behageligt at få et lille hvil og en kop te, men pausen indebærer også en risiko for, at en kamps rytme bliver brudt. Det sker bemærkelsesværdigt ofte, at en fodboldkamp nærmest bliver vendt på hovedet efter pausen.

Et godt aktuelt eksempel fik vi i Aalborg onsdag aften, da FC København vendte 0-2 til 3-2 mod AaB. Pausen brød rytmen og gav FCK-træner Jess Thorup ro til at foretage et par afgørende justeringer. Så det samme AaB-hold, der havde forladt banen efter første halvleg, mistede enhver styring i opgøret.

I en turnering som den danske fungerer vinterpausen på samme måde. Den repræsenterer en mulighed for de kriseramte hold til at få ændret en række ting. Men samtidig en risiko for de velfungerende hold.

Jeg er sikker på, at FC Midtjyllands spillere glædede sig til en pause, da de forlod banen efter sejren over FC Nordsjælland tre dage før juleaften. Bag dem lå et langt, slidsomt efterår 2020 med masser af kampe i de hjemlige turneringer og i Champions League.

Men selvom Erik Sviatchenko og co. var ved at være udmattede, så fungerede det hele. FCM tabte kun en af holdets sidste 13 kampe i efteråret. I Champions League spillede FCM uafgjort med både Atalanta og Liverpool, mens de hjemlige konkurrenter blev sat til vægs efter tur. Alt spillede!

Mon ikke det bliver ved med det, sad de fleste os af nok og tænkte, da FC Midtjyllands første 'forårskamp' blev fløjtet op i svinekulden i Herning i torsdags. Ingen af FCMs profiler var blevet solgt, og hjemmeholdet stillede med 10 gengangere fra den overbevisende sejr over FC Nordsjælland seks en halv uge forinden.

Men ingenting fungerede for de sejrsvante ulve, som udviste alle tænkelige dårligdomme. De spillede langsomt og uinspireret og lod sig åbenlyst irritere og provokere af Sønderjyskes spillere og deres højtråbende træner, Glen Riddersholm. Al rytmen fra det suveræne efterår var forsvundet som ved et trylleslag. Hvor var dominansen?

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Der findes ingen anden forklaring på FC Midtjyllands nedtur end vinterpausen. I de danske mestres situation har det da været fristende at tænke, at »nu lukker vi lige ned i et par uger, og så trykker vi på play-knappen igen«, når turneringen begynder igen.

I modsætning til for et år siden har FC Midtjylland også været særdeles passive på transfermarkedet ud fra devisen om, at når tingene fungerer, er der ingen grund til at reparere dem. Jeg har heller ingen grund til at tro, at FC Midtjylland har forberedt sig dårligt til anden halvdel af turneringen.

De har trænet på samme måde som altid og har i øvrigt set ganske solide ud i deres testkampe. Det lå på ingen måde i kortene, at de skulle være så elendige mod Sønderjyske.

På samme måde findes der heller ingen logisk forklaring på, at et hold kan gå ind i et omklædningsrum i total kontrol og så komme ud et kvarter senere og pludselig være næstbedst. Den slags er jo ulogisk.

Men når man oplever de samme ulogiske scenarier tilstrækkeligt mange gange, kan man ikke bare afvise dem. Der er noget om snakken. Vinterpausen er sæsonens bedste mulighed for de danske Superliga-hold til at ændre på tingenes tilstand. Nogen griber den. Andre gør ikke.

Lyngby var som forvandlede. AC Horsens om muligt endnu ringere end før vinterpausen. Og apropos Horsens, så mindede kampen på MCH Arena i torsdags i umiskendelig grad om FC Midtjylland-AC Horsens i den første kamp efter coronapausen sidste forår.

Og det var ikke kun, fordi man også forleden dag kunne høre Bo Henriksens udgydelser på hele den mennesketomme tribune. I dag er han en entusiastisk ekspertkommentator, men i sidste sæson var han jo cheftræner i Horsens og dominerede lydkulissen på samme øretæveindbydende måde, som Glen Riddersholm lykkedes med. FC Midtjylland tabte den bemeldte kamp mod Horsens med 0-1 efter en skrækkelig indsats.

Dengang påvirkede nederlaget ikke FC Midtjyllands march mod guldet, men dengang havde midtjyderne også et stort forspring at tære af mod en række kriseramte konkurrenter. Det er ikke tilfældet nu.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

I denne sæson er konkurrenterne er tæt på – ja, Brøndby er allerede forbi – og de så alle sammen stærke ud i forårspremieren. Af de seks bedst placerede hold var det kun FCM, der tabte.

De øvrige fem hold hentede tilsammen 13 point og virkede mindst lige så gode som inden vinterpausen. Med andre ord: Der er grund til bekymring i FC Midtjylland.

Vi andre kan til gengæld glæde os over udsigten til en jævnbyrdig og intens mesterskabskamp. FCM er vel stadig små favoritter, men spiller de ligesom mod Sønderjyske, så vinder de ikke.

Pausen har tilsyneladende været den rene gift for de danske mestre.

Andre læser også