Der er to hold i Danmark, der kan spille forsvarsspil på internationalt niveau.

Det ene er heldigvis landsholdet. Og det andet er FC København.

At Brøndby og FC Midtjylland ikke kan, blev brutalt udstillet torsdag aften, hvor de to hold med hver deres hjemmenederlag på 2-4 reelt spillede sig ud af Europa.

Fortvivlelsen var nærmest til at skære i hos de to klubber, der hungrer efter at spille en rolle i europæisk fodbold.

For FC Midtjylland er en regelmæssig deltagelse i et europæisk gruppespil klubbens erklærede ambition, og det ser nu ud til at mislykkes for fjerde sæson i træk.

Det er fattigt, når direktør Claus Steinlein for et halvt år siden kækt udtalte, at status i FC Midtjylland var verdensklasse. Det gjorde han i dokumentaren ”Oprøret fra Heden”.

For Brøndby handler det mere om en luftig drøm om at vende tilbage til tidligere tiders storhed, hvor drengene fra Vestegnen nærmest var en magtfaktor på den internationale scene.

I kampene mod Hertha Berlin og Lechia Gdansk har klubben fået en fært af, hvor fedt det kunne være, men reelt har Brøndby ikke været i nærheden af et gruppespil siden 2005.

Foto: Anders Kjærbye
Vis mere

Blandt årsagerne til de to klubbers mangler på den internationale scene kan man sagtens pege på overordnede parametre som økonomi, dårlig seedning, lodtrækningsuheld og manglende rutine, men torsdag aften handlede det helt konkret om en ting: Elendigt forsvarsspil.

I Brøndbys tilfælde var præstationen mod Braga en kulmination på den enorme usikkerhed, der gennem hele sæsonen har været omkring de to nordiske kæmper Paulus Arajuuri og Hjörtur Hermansson i det centrale forsvar.

De er nu langt fra de eneste skyldige. For mig var torsdag aftens værste brøler, at Anthony Jung minuttet efter Bragas udligning til 1-1 spillede en oversatset pasning ind til Josip Radosevic, der var omringet af fire modstandere på kanten af eget straffesparksfelt.

Jamen, hvad skal det til for? Når alle ved, at lige præcis de situationer er de værste, man kan sætte den kroatiske midtbanespiller i.

FC Midtjyllands defensive præstation var heller ikke god, selv om den langt fra var så katastrofal som Brøndbys. Selv om en af spillets værste klicheer lyder, at ”fejl som de her bliver altid straffet på internationalt niveau”, så er det altså sjældent, at et hold er så effektivt som Rangers. Fire flotte mål på seks chancer.

I midtjydernes tilfælde handlede skuffelsen mest om, at ingen havde set sammenbruddet komme. For i Superligaen har FCM jo blot lukket et enkelt mål ind i fire kampe. På internationalt niveau har det til gengæld haltet i flere sæsoner.

Da FCM røg ud mod cypriotiske Apollon Limassol i 2017 og mod svenske Malmö FF i 2018, lavede modstanderne i begge tilfælde fire mål i de to kampe.

Det her er ikke en gennemarbejdet rapport om Brøndbys og FC Midtjyllands defensive kvaler. Så mit bud på en forklaring på, hvordan det kan være, at to af de bedste hold i Superligaen falder sådan sammen mod modstandere fra tredjeøverste hylde i Europa, bliver af en mere filosofisk karakter.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

På det fodboldmæssige plan er vi nemlig en nation af drømmere. Selv om vi er et lille land, så accepterer vi ikke pragmatisk fodbold. Se bare på landsholdet, som skifter træneren ud efter en periode med ubrudt succes.

Det gjorde DBU jo, fordi de vil have landsholdet til at spille mere offensivt, mere spektakulært. Det var i hvert fald, hvad jeg kunne udlede af det pressemøde før sommeren, hvor det blev offentliggjort, at Åge Hareide ikke fik sin kontrakt forlænget.

En kampagne som den i Nations League sidste efterår faldt ikke i vores smag. Jamen, vandt vi ikke puljen og rykkede op? Jo, jo, men det var med resultaterne 2-0, 2-1, 0-0 og 0-0. Det var åbenbart ikke underholdende nok.

Det var det så til gengæld både i Brøndby og i Herning forleden aften. Langt mere underholdende end FC Københavns kontrollerede kamp i Beograd i tirsdags. Masser af spektakulære mål og tju-bang. Hold da fest.

Men alligevel stod vi der med en flov smag i munden over, at det næstbedste og det tredjebedste hold i Danmark ikke kunne præstere bedre.

Imens skotterne og portugiserne sad nede omklædningsrummet og var ved at dø af grin over det danske forsvarsspil.

Hverken Braga eller Rangers havde kalkuleret med at lukke to mål ind. Men de havde så sandelig heller ikke drømt om at lave fire. På udebane i Europa.

Det gør man sædvanligvis kun mod de allerdårligste forsvarer.