Brøndby har vundet alle sine fire kampe og er i udbrud i Superligaen.

Business as usual, ville vi have sagt i gamle dage. Brøndby vinder selvfølgelig igen. For det var sådan, det var fra 1985 og tyve år frem. Her vandt Brøndby hvert andet mesterskab. De var bare langt stærkere end alle os andre.

Men landskabet i dansk fodbold har ændret sig så meget, at der trods den gode start nærmest ikke er nogen, der ænser Brøndby. Når talen falder på mesterskabskampen, snakker alle om FC Midtjylland, FC København og måske AGF. Brøndby er gået under radaren.

Det har de blandt andet gjort, fordi der har været så meget andet at tale om. Så mange andre dagsordener. FC Midtjylland har kvalificeret sig til Champions League. FC København fyrede Ståle Solbakken. Landsholdet vandt på Wembley. Ja, og så har Brøndby for resten vundet alle sine kampe. Med et mål hver gang, javel, men man behøver ikke at vinde større for at få tre point.

Jeg vil gerne smide Brøndby i puljen som kandidat til mesterskabet, for der er grund til at tro, at de blå-gule er mere end en døgnflue.

Inden jeg kigger nærmere på holdet, skal jeg først gøre opmærksom på, at Brøndby er det hold, som sammen med AGF har samlet flest point i perioden efter coronanedlukningen. 31 point i 16 kampe. Det er tilstrækkelig mange kampe til, at man kan tale om en tendens.

Det, der skete for Brøndby i løbet af slutspillet, var, at holdet pludseligt blev svært at besejre. Det lykkedes faktisk kun for AaB. Spillet var ikke sprudlende, men defensiven stod forbandet godt. Det gav holdet en tryghed, som man har taget med ind i den nye sæson.

Brøndby har ellers mistet mange store navne i løbet af det seneste år. Arajuuri, Röcker, Halimi, Wilczek, Kaiser, Mukhtar, Tibbling og Fisker. De var alle med til at smide mesterskabet i 2017/18, og det har sikkert været godt for truppen at få løftet det traumatiserende åg af skuldrene.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Kampen i Horsens bliver aldrig glemt, men spillere som Andreas Maxsø, Simon Hedlund og Anis Slimane var jo ikke en del af det. De er ikke tynget.

Hvorom alting er, så fremstår Brøndby som en mere homogen størrelse, efter at den dygtige fodbolddirektør Carsten V. Jensen har formet truppen efter den nye økonomiske virkelighed. For den er stadig brutal. Brøndby ventes i 2020 at komme ud med et underskud på mellem 25 og 40 mio. kr.

Tilbage står en trup med mere moderate lønninger, men også en trup, der ser ud til at have fundet hinanden. Brøndby fungerer mere og mere som en enhed.

Defensiven med Andreas Maxsø som den store leder har fungeret godt længe. Den boldsikre Anthony Jung fungerer glimrende i tremandsforsvaret, og Sigurd Rosted ligner en, der har drukket trylledrik.

Når et hold i Superligaen kan spille med tre centrale forsvarsspillere og stadig holde en mand som den islandske landsholdskandidat Hjörtur Hermansson på bænken, så er det ikke helt skidt.

Også midtbanen fungerer bedre og bedre. Ikke mindst på grund af Jesper Lindstrøm. Det kan godt være, det er en lidt firkantet måde at anskue tingene på, men når et holds fem midtbanespillere kun bidrager med fire(!) mål i sammenlagt 120 kampe, ja, så er der noget galt.

Det lyder jo som en dårlig joke, men sølle fire mål er præcis det antal, kvintetten Frendrup, Radosevic, Slimane, Vigen og Tibbling scorede i Superligaen i 2019/20.

Med Lindstrøm som en af de tre på den centrale midtbane er der grund til at tro på en kraftig forbedring på det område. Den talentfulde gennembrudsspiller har allerede lavet to mål i sæsonens fire kampe.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Der er tilsyneladende også håb oppe foran. Både Simon Hedlund og Mikael Uhre har set godt ud i de første par kampe, og jeg er en af dem, der har fidus til Andrija Pavlovic.

Det var bydende nødvendigt at hente et alternativ ind til angrebet, og i den givne situation kunne Carsten V. Jensen næppe have fundet nogen bedre. Det var pil ned for Pavlovic i FCK, men han lavede alligevel 15 mål i sine to sæsoner inde i Parken. Selv om han primært var indskifter. Så ja, gu' er Brøndby da blevet ribbet for en række store profiler, men når jeg kigger på det, der står tilbage, synes jeg stadig, der er mange gode spillere.

Der er tilsyneladende også en anden harmoni end tidligere, for på det mentale plan ser Brøndby godt ud. I kampene mod FCN og FCK vendte Niels Frederiksens hold 0-2 og 0-1 til to sejre. Javel, Brøndby havde marginalerne på sin side, men det er jo ikke forbudt.

Sæsonen 2020/21 er stadig ikke ret gammel, men det er som sagt værd at lægge mærke til, at Brøndby har fungeret godt over en længere periode. Sejre avler selvtillid, og hvorfor skulle Brøndby ikke kunne spille en rolle i mesterskabskampen?