Hvem gør det godt, og hvem skal tage sig sammen?

I Horsens er der i hvert fald en frisk teenager, der gør det overraskende godt.

Og så er der en divisionsforening, der skal tage sig sammen efter at have sendt et helt fodboldhold for tidligt på sommerferie.

Du får Bruuns barometer her:

En dygtig dreng fra Horsens

I min fritid træner jeg et hold fodbolddrenge. Det er et U17-hold, hvor spillerne er født i 2004. Det sjove ved det er, at Superliga-spilleren Jeppe Kjær fra AC Horsens er samme årgang, og det er med til at sætte tingene i perspektiv for mig, at Horsens-spilleren ikke er ældre end mine drenge i IF Lyseng.

Jeppe Kjær fik debut for Horsens på sin 16-års fødselsdag, 1. marts 2020, men forårets kampe har vist os, at hans debut var andet og mere end et pr-stunt fra Horsens’ side. Jeppe Kjær har ikke etableret sig definitivt endnu, men han er oppe på syv kampe i Superligaen, han har lagt op til adskillige mål, og i onsdags blev han så Superligaens yngste målscorer nogensinde med sit mål mod Hobro.

Det er godt gået, for han er altså stadig kun en dreng.

Lad dog Sønderjyske spille med

Sønderjyske er gået på sommerferie. En velfortjent en af slagsen, efter at klubben sluttede en problematisk sæson af med at blive pokalvindere og redde sig fri af nedrykningsfaren. Men klubben må ikke spille med om placeringerne fra syvende- til tiendepladsen, fordi disse kampe handler om at kvalificere sig til Europa League.

Takket være pokaltriumfen er Sønderjyske allerede klar til europæisk fodbold i næste sæson, så derfor er klubben blevet trukket ud af Superligaens afsluttende kampe. Med en skrivebordsbeslutning er Sønderjyske blevet placeret som nr. 10 uden mulighed for at få en bedre placering og dermed en større økonomisk bonus.

Hvorfor i alverden giver man dem ikke bare lov til at spille med om syvendepladsen uden mulighed for at kvalificere sig til kampen om europæisk deltagelse mod nr. tre i Superligaen? Det havde efter min mening været den mindst ringe løsning.