Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Khalid Boulahrouz har mærket livets hårde sider. På banen er han også bedst kendt som en hård hund. Få historien om Khalid Boulahrouz, spilleren med de 35 landskampe for Holland, som torsdag overraskende officielt blev et emne for Brøndby, der bekræftede kontakten med Boulahrouz.

Et hårdt liv former en hård mand. Khalid Boulahrouz’ far forbød ham at spille fodbold, men sønnen sneg sig til træning i den lokale klub i Maassluis og sørgede nidkært for, at t-shirt og shorts ikke blev beskidte, så faderen ikke opdagede drengens passion for fodbold.

For andre var drengens talent tydeligt. Genboen Marcel van der Kraan var ikke i tvivl om potentialet.

- Jeg spillede selv fodbold med mine egne drenge og stort set alle drengene fra vejen hver eneste dag, og jeg satte altid Khalid på det dårligste hold for at presse ham mest muligt. Mange år senere mødte jeg ham igen, og han takkede mig for at lære ham at spille fodbold, men jeg kunne kun grine og sige ’det talent er du født med. Det var slet ikke til at holde nede,’ forklarer han til BT.

Ud af en børneflok på ni måtte Khalid som teenager tage ansvar for sine søskende og blive manden i huset, da faderen pludseligt døde.

Familien Boulahrouz med marokkansk baggrund flyttede fra barndomsbyen Maassluis og boede flere steder i Holland, indtil unge Khalid bestemte sig for at klare sig selv som ungdomsspiller i det nordlige Holland i byen Waalwijk og flyttede ind hos en gæstefamilie.

Han passede sin træning i den lille fodboldklub og blev hurtigt spottet til førsteholdet af RKC Waalwijks daværende cheftræner, Martin Jol.

Den nuværende Fulham-træner behøvede en skraldemand til forsvaret og så potentialet i den unge stopper.

- Jeg har aldrig oplevet en spiller, der kunne markere så tæt som Boula. I Waalwijk var der en bestemt lyd, når bolden kom i nærheden af Boula. Et bang. Jeg fandt aldrig ud af, om det bang kom fra, når Boula tacklede bolden eller sparkede sin modstander i hælene, men lyden var der hver gang, har Martin Jol fortalt.

Det kompromisløse forsvarsspil blev hurtigt hans kendetegn. Sat på spidsen så er der to slags hollandske fodboldspillere. Dem der på kunstnerisk vis er optaget af spillets skønhed som børn af totalfodboldens anarki. Her finder vi i nyere tid navne som Wesley Sneijder, Rafael van der Vaart og især Dennis Bergkamp – angriberen der ikke gad score lette eller grimme mål, fordi han ikke fandt udfordringen interessant.

Den anden type fodboldspiller er dem, der som små enmandshære rydder op efter de andre i erkendelse af, at skønheden må have en lillebror, der kan uddele en røvfuld eller to, når bølgerne går højt. Her finder vi Mark van Bommel, Jaap Stam, Nigel de Jong og Khalid Boulahrouz.

Den 31-årige back og stopper er skoleeksemplet på en hårdhændet hollandsk forsvarsspiller skåret efter en spilforståelse, der dikterer, at forsvarsspillerne er overladt til sig selv og skal køre mand mod mand – koste hvad det koste vil. Her er ingen luksus som i Italien med en defensiv midtbanespiller lunt placeret foran centerforsvaret til at skærme af – den går ikke.

Og det er netop grunden til, at Khalid Boulahrouz fik sit velkendte øgenavn ’Kannibalen’. Hans præstationer i RKC Waalwijk fik store HSV på den anden side af grænsen til at lokke ham til Bundesligaen. Her blev han som back et vigtigt element i det forsvar, der lukkede færrest mål ind i den tyske liga. Her så man ham æde ikke bare skræmte modstandere, men også 16 gule kort og tre røde i sine to første sæsoner i HSV-trøjen.

’Khalid der Kannibale’ var født.

Karrieren tog fart, og Chelsea hentede ham til London, men ikke alt var en optur herfra. Khalid Boulahrouz blev ramt af en stor personlig tragedie, da hans daværende hustru, Sabia, i 2008 fødte en datter for tidligt, mens hun var med ham til EM i Schweiz og Østrig. Lægerne på hospitalet i Lausanne kæmpede for den nyfødte, men forgæves. Boulahrouz vendte tilbage til landsholdslejren og kampen mod Rusland, hvor de orangeblusede spillede med sort sørgebind.

En knæskade sendte ham ud i kulden i Chelsea og videre til Sevilla, før Stuttgart hentede ham tilbage til Tyskland, hvor han spillede fire år.

Med sine 31 år burde han nærme sig toppen af sin karriere, men endnu en gang har skæbnen sendt ham ud i høj sø. Sabia Boulahrouz har forladt ham – under stor mediebevågenhed i de hollandske og tyske glitterblade – til fordel for landsholds’kammeraten’ Rafael van der Vaart. En episode, der kan skabe splid i det hollandske landsholdsomklædningsrum. Landstræner Louis van Gaal har behov for en alsidig, erfaren stopper til sit VM-hold, og Boulahrouz er tilmed bedste venner med Robin van Persie og roses af blandt andre den tidligere landsholdsmålmand Edwin van der Sar for sit gemyt.

- Der er behov for sådan en som Boula i ethvert omklædningsrum. Han løfter humøret, det er der brug for på en lang træningslejr.

Efter en sæson i Sporting Lissabon står han i øjeblikket uden kontrakt, men kan nu blive kannibal i blåt og gult.

Andre læser også