Han har ikke engang været i klubben en måned.

Men allerede nu føler 24-årige Josip Radosevic, at han har haft en fin første tid i Brøndby.

»Klubben er en af de vigtigste i Danmark. Jeg er meget glad for at være her og være en del af projektet og en god organisation. Det er et godt hold med en god træner. Jeg er meget glad,« siger Radosevic til B.T. Sport.

Josip Radosevic (tv.) i en duel med Viktor Fischer (th.)
Josip Radosevic (tv.) i en duel med Viktor Fischer (th.) Foto: Anders Kjærbye
Vis mere

Søndag fik han så lov at være en del af en af de store prøver i den danske Superliga. Duellen mellem FCK og Brøndby, som førstnævnte vandt 3-1 i en atmosfære, Josip Radosevic beskriver som flot.

»Det var en god kamp. Begge hold havde chancer. I går vandt FCK, men sæsonen er lang. Holdet skal nok komme op i niveau,« siger kroaten, der ikke er uenig, når Alexander Zorniger siger, at de nye spillere, inklusiv Radosevic selv, skal vænne sig til spillestilen på Vestegnen.

»Det er ret normalt. Tingene tager tid, og jeg føler, det hele går fremad. Det er meget intenst og en stærk type fodbold, vi spiller. Jeg er kommet her for at udvikle mig og vil gøre mit allerbedste,« siger Radosevic.

Hør Fodbold FM's debat om Radosevic' indtog på Brøndbys midtbane. Eksperterne var ikke imponerede over kroaten i kampen mod FCK: