Der var stor skuffelse i Brøndby-lejren efter at FC Midtjylland slukkede for aftenens guldfest med en 1-0-sejr på et festklædt og fyldt Brøndby Stadion.

»Vi havde ikke regnet med det. Vi vidste, at det ville være en svær kamp, og at vi ikke er usårlige - heller ikke på hjemmebane. Men vi finder ikke 100 procent vores spil, og så scorer de på en dødbold. De spiller meget fysisk, det vidste vi godt. Men det er ingen undskyldning,« sagde Kasper Fisker til TV3 Sport efter kampen.

»Jeg er meget skuffet, men vi er stadig nummer et, og vi har stadig det hele i egen hånd,« tilføjede midtbanespilleren.

Se skuffede Brøndby-fans forlade Brøndby Stadion i videoen øverst. Se highlights fra kampen her:

 

Brøndbys Kamil Wilczek brænder stor chance i superliga kampen mellem Brøndby IF- FC Midtjylland på Brøndby Stadion mandag den 21 maj 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
Brøndbys Kamil Wilczek brænder stor chance i superliga kampen mellem Brøndby IF- FC Midtjylland på Brøndby Stadion mandag den 21 maj 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

I Brøndby drømmer hjemmepublikum om at vinde mesterskabet for første gang siden 2005, men efter nederlaget er FCM igen a point med Brøndby, som dog fortsat fører Superligaen på grund af en bedre målscore.

Brøndby havde inden nederlaget ikke tabt i 27 ligakampe i træk. Brøndby-træner Alexander Zorniger var efter kampen ikke tilfreds med dommer Jakob Kehlet:

»Dommeren var ikke konsekvent nok,« sagde Zorniger til TV3 Sport.

Han var heller ikke udpræget tilfreds med Brøndbys spil:

»Vi kan tabe kampe, vi kan tabe mesterskabet, men vi må aldrig miste den måde, vi spiller på. Vi er stadig favoritter,« lød det fra tyskeren.

Brøndbys Cheftræner Alexander Zorniger i superliga kampen mellem Brøndby IF- FC Midtjylland på Brøndby Stadion mandag den 21 maj 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
Brøndbys Cheftræner Alexander Zorniger i superliga kampen mellem Brøndby IF- FC Midtjylland på Brøndby Stadion mandag den 21 maj 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

På fredag skal FCM en tur i Parken for at møde FC København, der fortsat jagter tredjepladsen i ligaen.

Brøndby gæster samtidig AC Horsens, der ikke har andet end æren at spille for.