Der er sket ting og sager i Brøndby hen over efteråret, hvor dårlige resultater, iøjnefaldende sager og udskiftninger i den sportslige ledelse har trukket overskrifter.

Om få uger venter vinterpausen, men dermed indfinder roen og julefreden sig ikke nødvendigvis over Vestegnen.

Endnu et transfervindue står nemlig for døren, og det kan blive et travlt et for klubbens nye sportsdirektør, Ebbe Sand.

Planerne for januar måneds ageren på det brusende transfermarked er allerede lagt. Og de planer inkluderer ifølge B.T.s oplysninger både flere spillere ind og ud ad glasdøren på Brøndby Stadion.

Ifølge B.T.s kilder arbejdes der blandt de blå-gule på forstærkninger til alle kæder. Det gør der i jagten på regulære forstærkninger, men også i forsøget på at erstatte en større flok spillere, der ventes at forlade øjeblikkets nummer otte i Superligaen.

En eller flere angribere får høj prioritet, da op til tre af seks angribere kan forlade Alexander Zornigers trup. En af dem kan meget vel være topscorer Kamil Wilczek, der i en alder af snart 31 år håber at kunne score en mere lukrativ kontrakt i en liga langt fra den danske.

Også længere tilbage på banen kommer der til at ske ting og sager i en trup, hvor der også i sommer skete udskiftninger.

B.T. har spurgt Troels Bech, der indtil 31. december sidder i sportsdirektørens stol i Brøndby, til det kommende vindue. Men han har lige nu ikke meget at sige om de planer, han har lagt i løbet af de seneste måneder.

»Det vil være relativt usædvanligt, hvis klubberne lægger en køreplan ud for det. Dels kan det påvirke priserne, så det er at åbne op for, at alle andre kan komme ind i kapløbet. Men det er koordineret, og det er koordineret med trænere og den nye sportsdirektør. Det er et kontinuum af handlinger og ikke noget med at en slutter og en anden starter,« siger Bech.

Men hvem forlader Brøndby og gør plads til nye ansigter? Ved hjælp af diverse kilder har B.T. fundet frem til de spillere, som kan forlade de blå-gule i januar.

Er allerede væk:

Björn Kopplin:
Den tyske back blev aldrig nogen succes på vestegnen, hvor han i sommer blev hentet ind som gardering. Han vandt dog aldrig Alexander Zornigers tillid, og allerede i oktober blev han solgt til Randers FC.

Björn Kopplin Vis mere

Forsvinder formentlig til vinter:

Kamil Wilczek:
Tre år ser ud til at være den tid, Brøndby-fansene får glæde af en af Superligaens bedste angribere. Den blå-gule topscorer fylder 31 til januar og håber at få en sidste stor kontrakt ud af karrieren. Brøndby er indstillet på at sælge og håber at score en god sum på polakken, der meget vel kan ende på en af de mere eksotiske adresser.

Brøndbys Kamil Wilczek mod FC Midtjyllands Alexander Scholz i Superligakampen FC Midtjylland mod Brøndby IF på MCH-Arena i Herning. Vis mere

Kevin Mensah:
Mensah var egentlig også på vej på salgslisten i sommer, men en korsbåndsskade har ødelagt hans sæson. Alligevel kan han være på vej videre, hvis en interesseret klub melder sig. Den hurtige angriber har ikke slået til i Brøndby, siden han kom til klubben i januar 2017.

Brøndbys Kevin Mensah og FCKs Michael Lüftner under Superligaens mesterskabsspil mellem FCK-Brøndby i Telia Parken. Vis mere

Filip Blazek:
Brøndby forsøgte at finde et lejemål til den 20-årige slovak i sommer, og det vil klubben forsøge igen, medmindre et salg pludselig melder sig. Blazek har indtil nu kun spillet én superligakamp for de blå-gule.

Uffe Bech:
Brøndby lejede Bech i tyske Hannover i sommer, men den hurtige frontløber har endnu ikke overbevist den sportslige ledelse, om at han nu skal købes. Det kan dog stadig nås.

Brøndbys Uffe Bech skiftes ind til sin første superliga kampen mellem Brøndby-FC Midtjylland på Brøndby Stadion, 2018. Vis mere

Johan Larsson:
Anføreren har kontraktudløb 1. januar, så han kan allerede nu forhandle frit med andre klubber. Det peger mod et farvel til Brøndby, der dog ikke har opgivet håbet om en forlængelse.

Kan være til salg:

Simon Tibbling:
Tibbling vil ifølge B.T.s oplysninger gerne videre til en anden klub oven på nogle turbulente måneder med bud fra blandt fra FC København og FC Midtjylland. Et skifte til eksempelvis fransk fodbold kan lure i horisonten. Men Tibbling kan også blive, hvor han er.

Simon Tibbling i aktion mod Silkeborg. Vis mere

Hany Mukhtar:
Der var et enkelt bud fra tyrkisk fodbold på den tyske midtbanetroldmand i sommer. Men dengang sagde Brøndby nej. Mukhtar vil gerne videre, og det er også en del af den store plan, at han snart skal skydes af. Han har dog ikke gjort sig specielt godt bemærket over for interesserede klubber i denne sæson.

Brøndbys Hany Mukhtar i Superligakampen FC Midtjylland mod Brøndby IF på MCH-Arena i Herning, 29. oktober 2018. Vis mere

Kasper Fisker:
Lige nu er Fisker skadet, og spørgsmålet er, om han selv vil videre. Det ændrer dog ikke på, at Randers offentligt har udtryk ønske om at hente midtbanespilleren. Og i fodboldens verden er der sjældent røg, uden der er brand ...

Brøndbys Kasper Fisker under Superliga-kampen mellem Brøndby og Hobro på Brøndby Stadion. Vis mere

Se også