En stor bødestraf. Og en betinget frakendelse af retten til at spille en hjemmekamp med tilskuere.

Det er straffen til Brøndby for de uroligheder, der opstod i forbindelse med superligakampen ude mod AC Horsens i maj. Det var kampen, der endte 2-2 pga en sen udligning af hjemmeholdet - resultatet kostede reelt Brøndby det danske mesterskab.

Her invaderede mange af Vestegnsholdets tilskuere efter kampen banen i skuffelse over udviklingen i de 90 minutters fodboldkamp.

Bøden lyder på 200.000 kroner. Holdet skal spille en hjemmekamp i Superligaen eller pokalturneringen for tomme tribuner, hvis lignende forseelse finder sted i 2018-19-sæsonen. Sådan lyder afgørelsen onsdag fra Fodboldens Disciplinærinstans. Det skriver DBU på sin hjemmeside.

Her fremgår det, hvad dommer Michael Johansen har indberettet om forseelserne, der nu har ført til en straf:

»At der ved kampstart blev antændt mere end 50 romerlys i udebaneafsnittet, at der kontinuerligt gennem hele kampen blev antændt pyroteknik i udebaneafsnittet, især omkring scoringer, at blå og gule røgbomber blev anvendt i udebaneafsnittet inden pausefløjt, at der ved AC Horsens' indkast foran udebaneafsnittet flere gange blev kastet krus mod spillerne, som skulle kaste indkast, at der i det 95. minut blev kastet en stofbyld på størrelse med en fodbold fra udebaneafsnittet, der ramte den ene linjedommer i ryggen.«

Sådan så det blandt andet ud på Casa Arena i maj:

Efter kampen var der Brøndby fans der prøvede at kommer over til Horsens Fans afsnit. Alka Superliga Fodbold AC Horsens - Brøndby IF - Fredag den 18 maj 2018 - Horsens Casa Arena.
Efter kampen var der Brøndby fans der prøvede at kommer over til Horsens Fans afsnit. Alka Superliga Fodbold AC Horsens - Brøndby IF - Fredag den 18 maj 2018 - Horsens Casa Arena. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Foto: Claus Fisker
Vis mere

Efter kampen var der Brøndby-fans, der prøvede at komme over til Horsens-fansenes afsnit. Superligafodbold: AC Horsens-Brøndby IF, fredag den 18. maj 2018. Horsens Casa Arena.
Efter kampen var der Brøndby-fans, der prøvede at komme over til Horsens-fansenes afsnit. Superligafodbold: AC Horsens-Brøndby IF, fredag den 18. maj 2018. Horsens Casa Arena. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Skuffede Brøndby support efter kampen. Alka Superliga Fodbold AC Horsens - Brøndby IF - Fredag den 18 maj 2018 - Horsens Casa Arena.
Skuffede Brøndby support efter kampen. Alka Superliga Fodbold AC Horsens - Brøndby IF - Fredag den 18 maj 2018 - Horsens Casa Arena. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Skuffede Brøndby support efter kampen. Alka Superliga Fodbold AC Horsens - Brøndby IF - Fredag den 18 maj 2018 - Horsens Casa Arena.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Skuffede Brøndby support efter kampen. Alka Superliga Fodbold AC Horsens - Brøndby IF - Fredag den 18 maj 2018 - Horsens Casa Arena.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Fisker
Vis mere

Også AC Horsens straffes for optøjerne i forbindelse med superligakampen. Den jyske klub får en bøde på 50.000 kroner. Den gives, fordi der blev kast med plastikkrus mod Brøndby-træner Alexander Zorninger og på grund af 'manglende opsætning af net foran udebaneafsnittet'.

Hjemmeholdet scorede to sene mål, hvilket udløste slutresultatet 2-2, og dermed gled FC Midtjylland forbi Brøndby og indtog førstepladsen i næstsidste spillerunde. Få dage senere sikrede midtjyderne sig det danske mesterskab.

»Der er så mange følelser på spil i den her klub generelt. Samspillet mellem fansene og spillerne er så stort. Det gør ondt, når man, to kampe før mesterskabet er afsluttet, ved, at man selv kan afgøre det. Og at man så inkasserer et mål i absolut sidste sekund og får taget den mulighed væk fra sig, er som en dolk i ryggen. Den følelse gør rigtig, rigtig ondt. Det er det eneste, jeg kan sige,« sagde Brøndbys Christian Nørgaard ved den lejlighed.