FCK dukkede Brøndby i overtiden af søndagens derby, og Brøndbys forsvarsklippe Paulus Arajuuri havde svært ved at tro det.

»Det er helt tomt. Jeg er stolt af gutterne i dag. Det er helt ufatteligt. Sådan er fodbold, og det er ærgerligt,« sagde Paulus Arajuuri kort efter kampen til TV3 Sport.

Forinden havde tilskuere og tv-seere været vidne til et tæt, intens og rodet derby, hvor begge hold havde store chancer.

I 91. minut var det så unge Jonas Wind, der bragede bolden ind til FCK-sejr. Og på tv-billederne efter kampen kunne man virkelig fornemme tomheden i blikket på finnen.

FCKs fans efter superligakampen mellem Brøndby-FCK på Brøndby Stadion søndag den 4 november 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
FCKs fans efter superligakampen mellem Brøndby-FCK på Brøndby Stadion søndag den 4 november 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Fansene fortjener mere, hele klubben fortjener mere. Vi skal alle kigge os selv i spejlet. Resultatet er ikke godt nok, og det er en resultatkamp. Det er ligegyldigt, hvordan vi spiller.«

»Det er ikke truppen, der er ikke noget med mentaliteten. Det er de små situationer, og i de her kampe er det de små situationer, der afgør kampene. Det var en lige kamp, det kunne have været tre point til både os og dem. Dem, der scorer flest mål, fortjener sejren.«

»Det bliver en søvnløs nat, og så kommer vi igen. Vi bliver stærkere hver gang,« sagde finnen.

Brøndby ligger efter dagens derby nummer ni, mens FCK indtager en øjeblikkelig førsteplads i Superligaen.

FC København havde i særdeles én spiller, der var fremragende, mens Brøndby til gengæld havde en spiller, der skuffede ifølge B.T.s journalister på stadion.