Teemu Pukki kan meget vel have spillet sin sidste kamp for Brøndby.

Den finske angriber, der sidste sæson lavede 20 mål i Superligaen for de blå-gule, bliver kraftigt kædet sammen med den græske storklub Panathinaikos, og han indrømmer, at et skifte syd på er interessant for ham:

»Det er en stor klub, så selvfølgelig er det interessant,« sagde han efter gårsdagens opgør mod Lyngby.

Rygterne om Pukkis græske flirt opstod allerede lørdag, hvor flere medier - herunder - BT kunne erfare, at Panathinaikos efter ønske fra cheftræneren har sendt en repræsentant til Danmark for at overtale sportschef Troels Bech til at lade sin topscorer gå.

At det er tidligere præstationer og ikke indsatsen i går, at Pukki skulle sælge sig selv på,m er hovedpersonen uden tvivl glad for, for den var ikke en af hans bedste. For første gang i sin superligakarriere brændte han et straffespark og siden blev også flere andre store chancer spildt. Han afviser dog, at det var fordi et eventuelt skifte rumsterede i hans hoved:

»Jeg har kun fokuseret på kampen mod Lyngby, så jeg ved ikke, hvad situationen er. Jeg tænkte ikke på, om jeg skulle skifte klub, mens jeg var på banen. Jeg brændte et straffe i begyndelse, og det gjorde kampen hård for mig,« siger han.

 
Det gik ikke stille for sig, at FCN vandt 3-2 over AaB i Superligaens tredje runde.
Vis mere

Ifølge BT’s oplysninger er Panathinaikos villige til at betale 1,5 millioner euro - 11,25 millioner danske kroner for Pukki. Om det er nok, ønsker sportschef Troels Bech ikke at kommentere:

»Jeg vil ikke stille op i det mediecirkus, der har været omkring det her, og forholde mig til spekulationer om ditten eller datten. Det gør vi ikke her i klubben,« siger han.