Der var store ting i vente for Joel Kabongo.
En pokalfinale med Brøndby IF og udsigten til at skulle spille EM med U21-landsholdet i juni. Noget, en grim skade satte en stopper for i slutningen af april.
»Det er sjovt, for jeg har ikke haft skader, der har varet flere måneder før. Det med man bare ryger ud lynhurtigt ... det er altså specielt at skulle sige til sig selv 'der er ikke noget EM til dig. Der er ikke nogen pokalfinale'. Nu kan jeg støtte mit hold, og det er det, jeg fokuserer på lige nu.«
Sådan lyder det fra Joel Kabongo til B.T., der møder ham få dage inden pokalfinalen mod FC Midtjylland. Han har smidt krykkerne før tid og går for første gang på sit højre ben efter skaden. En skade, der med hans ord da også kom på et 'lortetidspunkt'.
»Jeg tror ikke, der er noget tidspunkt, der var værre. Tidspunkterne er altid dårlige. Men det var ikke rart. Jeg havde virkelig set frem til i pausen at skulle spille det EM,« siger Joel Kabongo.
Han blev opereret den 9. maj, og det er gået, som det skal. Der er blevet 'pillet lidt' ved meniskerne, men intet skulle syes. Det betyder, at genoptræningen måske kan gå lidt hurtigere, og han er glad for, han allerede kan gå.
»Man skal jo være glad for de små ting lige nu,« siger Kabongo med et lille smil.
Skaden kom den 22. april i en kamp mod FC Midtjylland. Joel Kabongo hoppede op til en bold og mærkede, at knæet røg lidt ud af led.
»Jeg mærkede tydeligt, noget var galt. Jeg har ikke prøvet noget med knæet før, i forhold til hvad det kunne være, men jeg forestillede mig, det kunne være korsbåndet. Så kom smerten efterfølgende, og så vidste jeg også, den var gal,« siger Joel Kabongo, der blev skiftet ud med det samme.
Og det gjorde nærmest kun ondt værre, at han blev tabt på båren, da han var ved at blive båret ud. Noget, der blev fanget på tv.
»Det er selvfølgelig, hvad der sker, når der er mange ledninger bag målet. Det var selvfølgelig ikke så rart. Der røg jeg rimelig hårdt ned, men der var styr på det efterfølgende. Der var en, der faldt og ramte ned på mit knæ. Skaden var sket, så jeg mærkede ikke det store,« siger Joel Kabongo.
Dommen lød i første omgang, at han ville være ude resten af året. Efter operationen lød det, at klubben forventer, at han er tilbage i foråret 2020.
Selv regner Joel Kabongo med ni til tolv måneder, og han vil ikke sætte tallet for lavt. Han vil ikke blive skuffet, fortæller forsvarsspilleren, der erkender, de sidste uger langtfra har været helt lette.
»De har været hårde. Der har været op- og nedture. Der har været dage, hvor man er vågnet og har tænkt 'arh, hvad sker der'. Så er der også dage, der har været gode, og hvor jeg kan mærke fremskridt. Det er anderledes for mig, at man kan ryge ud så hurtigt. Det skulle jeg helt klare bruge de første par uger på at vænne mig til. Lige pludselig når man vågner, og man ikke kan bevæge sig særlig meget ... det er lidt anderledes,« siger Joel Kabongo.
Han prøver at fokusere på andre ting. Blandt andet, hvordan han kan blive stærkere mentalt. Det har været vigtigt for ham at fokusere på at acceptere, han har fået skaden.
Derudover bruger han tid på at skrive ting ned. For eksempel hvad han skal gøre, når han er tilbage, og hvad han skal blive bedre til.
Samtidig har det været vigtigt for ham at fortælle sig selv, at bare fordi han kan gå nu, betyder det ikke, at han dribler rundt på træningsbanen om et par uger.
»Sådan er det jo ikke. Der skal man lige få sig selv med og sige, der stadig går nogle måneder. Det har været rigtig svært. Nu har jeg ikke været ude så længe – lidt under en måned – så jeg har ikke haft de store problemer, men jeg kunne forestille mig, at når man når to-tre måneder, bliver det lidt hårdere. Det har været rigtig svært for mig. Men holdkammeraterne er gode til at hjælpe og er rigtig positive, når jeg kommer herud. Det hjælper mig rigtig meget,« siger Joel Kabongo.
Netop stadig at være på træningsanlægget betyder meget for ham. Han bruger blandt andet de holdkammerater, der selv har oplevet skader.
De snakker om, hvilke perioder der kan blive hårde, og det hjælper ham at få støtte fra klubben i en tid, der selvsagt er udfordrende. For han kunne godt mærke i starten, at den lange udsigt til et comeback var svær.
»Det var en underlig følelse. Det er gået op for mig nu, men det er stadig svært at forstå. Det er jo ikke så lang tid siden. Det er helt klart noget, jeg skal sige til mig selv. At der går længere tid. Jeg vil jo bare gerne ud og gøre det, jeg elsker – spille fodbold hele tiden. Nu skal jeg vænne mig til at være indenfor og styrketræne. Jeg tror, jeg bliver rigtig stærk mentalt af det. Man må også kunne tage noget positivt med fra det,« siger stortalentet.
Fredag møder Brøndby IF så FC Midtjylland i årets pokalfinale. En stor kamp for Vestegnen, og Joel Kabongo regner med at være på plads på lægterne. Og så har han også en anden lille drøm inden kampen.
»Jeg håbede at kunne gå march. Det ville være det fedeste. Men jeg tror umiddelbart ikke, jeg går godt nok til det. Det ville ellers være stort at være med til sådan en hel dag, det er stort for alle fans og os spillere. Nu har jeg mulighed for det, og det gad jeg helt vildt godt få lov til. Nu må vi se, hvordan jeg har det fredag. Det skifter helt vildt fra dag til dag,« siger Joel Kabongo.
