Brøndby præsenterer fredag en ny trøje for den kommende sæson, og det bliver med en markant ændring.
Ifølge B.T.s oplysninger vil hovedsponsoren Arbejdernes Landsbank vige fra den eftertragtede plads på brystet af trøjen til fordel for Red Barnet.
Det er en aftale, alle tre parter har indgået i det sidste halvår, hvor Arbejdernes Landsbank er hovedsponsor på Vestegnen.
Initiativet kan økonomisk blive en stor gevinst for verdens førende uafhængige organisation for børn.
B.T. erfarer, at Brøndby og Arbejdernes Landsbank til sammen starter med at smide 50.000 kroner i Red Barnets kasse, og for hver solgte trøje vil 20 kroner gå til Red Barnet og dermed udsatte børn i Danmark og udlandet.
Efter nytår skal Brøndby så ud og finde en ny hovedsponsor, når aftalen med Arbejdernes Landsbank udløber.
Banken fortsætter dog i klubben med et mindre sponsorat.
Tidligere har Brøndby haft Unicef på trøjen, og nu er det altså Red Barnets tur til at få et af de mest eksponerede sponsorpladser i landet.