Esbjerg tørrede gulv med Brøndby i 85 minutter, da de søndag aften tog en 2-1-sejr. Den burde
Inden kampen var Brøndbys defensiv et stort tema. I Farum var det et mindre mirakel, at man tog point med fra opgøret mod FC Nordsjælland, der udstillede forsvaret godt og grundigt. Og det var ikke bedre i Esbjerg.
Omvendt gav Esbjerg svar på tiltale. Efter nederlaget til AGF i forårets første kamp, fik de atter hentet point i kampen om en plads i top-6.
Her er 3 ting, vi lærte af kampen:
1. Kylian Kauko
Der kan ikke være mange, der havde forudset, at Joni Kauko ville udvikle sig til en kynisk afslutter, da han i sommer skiftede tilværelsen i Randers ud med en i Esbjerg. Men faktum er, at den finske midtbaneslider er topscorer for et af Superligaens tophold. Søndag kronede han sin bedste offensive sæson med en sand drømmescoring. Elegant styrede han bolden ind med hælen uden chance for hverken Arajuuri og Schwäbe. Det er en mand, der scorer på mere end hver tredje skud på mål. Det overgår både Viktor Fischer, Dame N'Doye og Kamil Wilczeks effektivitet - og ja, han får færre chancer. Til gengæld sparker han dem ind uden meget betænkningstid. Han bør være første mand på John Lammers holdkort!
2. Brøndbys defensiv er kuldsejlet
Kaptajn Zorniger må have haft de to defensive olietankere på det taktiske værft hele ugen, efter de i sidste uge blev godt og grundigt gennemhullet af de hurtige, nordsjællandske speedbåde. Det er ikke for sjov, at Röcker og Arajuuri bliver sammenlignet med Oslofærgen, for hold op, hvor går det langsomt. Men lige lidt har det tilsyneladende hjulpet. Esbjerg kunne med lethed sende de to midterforsvarere til ophugning i den vestjyske fiskerby. De blev gang på gang overløbet, spillet omkring og ikke mindst udstillet som en Yacht i Rungsted havn. På den træls måde. Hvis ikke Zorniger klør sig i håret over de manglende defensive forstærkninger i transfervinduet, så gør fansene det i hvert fald. Ebbe Sand kan godt begynde at finde tegnepungen frem.
3. Mesterskabsslutspillet er ikke givet
Selvforståelsen, truppen, økonomien og ikke mindst fansene i Brøndby tillader ikke mindre end en plads i mesterskabsslutspillet. Strategien siger tilmed, at man skal være en fast bestanddel af top-3. Det er stadig ikke utænkeligt, at Brøndby stadig er at finde på den plads, når sæsonen er slut. Men som foråret er startet, er der lang vej til 26. maj, hvor sæsonen slutter. Det var svært at pege på ét eneste lyspunkt i den præstation Brøndby leverede mod Esbjerg søndag. Midtbanen skovlede den ene aflevering efter den anden udover bag- og sidelinjen. Simon Hedlund, der mod FC Nordsjælland lignede et fatamorgana i Brøndbys ørkenvandring, var heller ikke mødt op i Esbjerg. Spillet var både statisk og idéforladt. En konstellation med Vigen, Radosevic og Kaiser skaber på ingen måde de rum eller det tempo, som Brøndby ellers har været kendt for under Zorniger. Simon Tibbling er én af dem, der for alvor kan rykke et forsvar fra hinanden, men han ligner mere og mere en spiller, der har spillet færdig i Brøndby. Hvis udtrykket ikke ændrer sig markant med tilbagekomsten af Wilczek og Mukhtar, er det svært at se, hvordan Brøndby skal holde fast i sin drøm om top-3 og måske endda europæisk fodbold.
