Et Brøndby-banner i Parken vakte tidligere søndag stor opsigt.
'Det er kampdag, klokken den er kvart i Uno og Wolt. Velkommen til Nordens største TikTok-Tribune. Fyldt med turister, piger og stikkere,' lød det fra Brøndbys fans med henvisning til FCKs stemningstribune.
Og særligt ordet piger fik folk op af stolene - blandt andet på sociale medier, hvor folk var rasende over, at Brøndby-fansene gjorde piger på tribunen til et problem.
Det banner bemærkede cheftræner i FC København, Jacob Neestrup.
»Jeg er så glad for, at vi har en kæmpe fremgang i Parken i forhold til kvindelige fans.«
»Det er uanset, om det er på Sektionen (FCKs stemningstribune, red.) eller hvor det er. I FC København er der plads til alle - i alle farver, tykke og tynde, og mænd og kvinder.«
»Så de har da helt ret i det (at der er piger på Sektion 12, red.),« siger FCK-cheftræneren efter opgøret, der endte 0-0 i en noget undervældende derby-søndag.
Dramaet udeblev på banen, men udenfor Parken var der mere dramatik.
Her blev fire personer anholdt, da de mest hardcore fans fra begge lejre ville have fat i hinanden.
Det kan du læse mere om her.
Og her kan du få B.T.s karakterer og dom.