En mand overdøvede alle andre, da AC Horsens igen overraskede og slog FC Midtjylland 1-0 i Herning – selvfølgelig Bo Henriksen.
Gennem de 90 minutter råbte og skreg han sine spillere til sejr til stor morskab for de tilstedeværende mennesker – også landstrænerparret Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst, der fik sig et godt grin.
AC Horsens-spilleren Jonas Gemmer følte, at Bo Henriksens råben og skrigen blev udnyttet på det fansforladte stadion.
»Vi har mest energi, og måske var det en fordel for os, at vi har en, der skriger derude. Deres hold er mere vant til at spille foran flere tilskuere, mens vi er vant til at spille uden mange tilskuere,« lød det fra Jonas Gemmer.
Horsens-midtbanemanden havde i sin træner en mand, som inden kampen havde sat sig for kun at ville råbe positive ting ind til sine spillere.
Netop fordi stadion ville være tomt for fans.
»Specielt i en atmosfære som her, hvor alle kan høre alt, så siger jeg stort set ikke en negativ ting til mine spillere, og de siger det heller ikke til hinanden. Vi vidste, at vi ville lave fejl og komme under pres, og hvis man først fokuserer på de negative ting, så er det, at man laver flere fejl,« siger Bo Henriksen.
Horsens-holdet har i coronapausen trænet mindre end FC Midtjylland og ikke engang haft en træningskamp til at øve sig i.
»Vi får spillet kampen, som vi gerne ville, og prøver at præstere. Alt har været imod os i forhold til at forberede os, men vi har en enhed, der arbejder stenhårdt, og det er også derfor, at vi har en chance for at vinde denne kamp,« siger Bo Henriksen og tilføjer:
»Fodbold er et mentalt spil, og selv om alt er imod dig, kan du med den mentale tilgang komme meget længere end at spille en træningskamp.«
»Det er ikke alt, vi prøver, som virker, men det handler om at tro på det, så man kan få en god oplevelse. Det har vi arbejdet rigtig meget med. Vi skal give hinanden energi, energi, energi, så de der få procenter, en træningskamp kan give, bliver opvejet,« forklarer Bo Henriksen.
Sejren var så meriterende, at han lavede en sand 'Brøndby-jubel', hvor han efter kampen løb skrigende ind på banen og helt glemte at takke modstandertræneren først.
