Han smiler lidt og bliver derefter en smule betuttet, da han får spørgsmålet.

Der er ellers ingen grund til, at Nicolai Vallys behøver være jordnær og ydmyg i øjeblikket, da Brøndby-stjernen på ny var altafgørende for Superligaens førerhold.

Vallys er flyvende for tiden og med to fænomenale oplæg i Brøndbys overbevisende 3-0-sejr over OB, var det derfor nærliggende at spørge offensivspilleren ind til, hvorvidt han er ved at være for god til Superligaen:

»Nej, det ser jeg mig overhovedet ikke for god til. Jeg gør mit allerbedste hver dag til træning - og gør mit allerbedste hver gang jeg spiller kamp. Jeg har overhovedet ikke mit fokus på andet,« siger han til B.T.

Nicolai Vallys i duel mod unge Tobias Slotsager.
Nicolai Vallys i duel mod unge Tobias Slotsager. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere

Brøndby er kommet flyvende fra start, hvor det nu er blevet til to sejre i to kampe efter vinterpausen. Den start er Brøndby-profilen ekstremt glad for at være en del af.

»Det kan vist ikke gøres meget bedre, så det er helt klar dejligt at komme godt fra start. Jeg synes, at vi ser gode ud - og ser bedre ud, end vi var sidste sæson - så jeg er ikke overrasket (over de gode resultater, red.)«

Brøndby - anført af den ekstremt velspillende Nicolai Vallys - var da også klart det bedste mandskab på grønsværen i Odense.

Du kan læse meget mere om Vallys' præstation - og om kampen generelt - lige HER.