Brøndby er vant til at spille foran tusindvis af medlevende fans, uanset om klubben spiller på hjemme- eller udebane.

Men når klubben næste søndag har allermest brug for den blå-gule fanhær, er den fraværende.

Brøndby-fans har nemlig ikke adgang til den altafgørende kamp i Horsens næste søndag, hvor Brøndby kan spille sikre sig en plads i mesterskabsspillet -  eller ryge en tur i nedrykningsspillet.

Brøndbys fans er bandlyst i Horsens, fordi der i maj sidste år opstod uroligheder på tribunerne, da Brøndby missede mesterskabet i Horsens. De uroligheder takserede DBU til en bøde en straf, der forbyder de blå-gule at have fans med til det østjyske.

Brøndby fans under superliga kampen mellem Brøndby-FC Midtjylland på Brøndby Stadion den 2 september 2018.
Brøndby fans under superliga kampen mellem Brøndby-FC Midtjylland på Brøndby Stadion den 2 september 2018. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Brøndby må derfor klare sig uden fans i sæsonens vigtigste kamp. Og det ærgrer cheftræner Martin Retov.

»Det bliver absurd mærkeligt. Vi har altid haft en fuldstændig fantastisk opbakning, så det bliver meget specielt. Det bliver en mærkelig fodboldkamp på alle områder. Den er så vigtig, og nu kommer vi til at spille uden tilskuere. Det bliver en mærkelig søndag,« siger Retov.

DBU straffede i sin tid Brøndby, da flere fans entrerede banen, efter AC Horsens' udligning i sidste sekund kostede de blå-gule et mesterskab.

Brøndby skal bruge en sejr for at være sikker på en plads i mesterskabsspillet, når grundspillets sidste runde afvikles på søndag.