Det er blevet tid til andet afsnit af B.T. Sports nye podcast - Bettingklubben!

I denne uges afsnit handler blandt andet om, at batterierne i FCK-lejren efterhånden må være lettere udbrændt, og Brøndbys forsvarsproblemer bliver ikke udredt i denne superligarunde.

I studiet sidder det faste panel i form af spileksperterne Steffen Dam og Nicolai Baldorf, der flankeres af vært Søren Paaske.

Med afsnit to i æteren følger blandt andet en opgørelse over sidste uges spiltips, hvor Nicolai Baldorf lagde en smule afstand til konkurrenten.

Steffen Dam har dog i sinde at komme tilbage i den indbyrdes kamp.

Derfor ser han blandt andet på søndagskampen mellem AaB og FC København, hvor han tror på, at hjemmeholdet ikke taber kampen.

»Det gør jeg, fordi FCK var ude i en rigtig hård europæisk kamp torsdag aften mod Slavia Prag. Ud over det får de Nicolai Boilesen skadet, og han bliver ikke klar til kampen mod AaB. Viktor Fischer skulle heller ikke være klar.«

»De har haft et monsterhårdt program i november, hvor den her kamp er den sidste i det absurde program med Brøndby på udebane, Midtjylland på udebane i pokalen og Europa League ind imellem. Kommer der en reaktion i den her kamp, så synes jeg ikke, det vil være overraskende i sig selv. Og så har de bare haft problemer mod AaB tidligere.«

Paulus Arajuuri. Vis mere

Nicolai Baldorf har dog i sinde at fastholde sin føring, og i modsvaret til Steffen Dams spil tror han på, at både Brøndby og AGF kommer på tavlen i deres opgør fredag aften. Forsvarsproblemerne på Vestegnen bliver ikke løst mod 'De Hviie'.

»Jeg tror, de fleste Brøndby-fans derude vil kunne nikke genkendende til det, når jeg siger, at Brøndbys forsvar ikke er godt. Det er næsten elendigt. Kigger man på statistikken, så er det et hold, der i de seneste 31 kampe har holdt buret rent tre gange.«

»Jeg har aldrig rigtig følt, at de spillere, de har haft nede i forsvaret - Arajuuri, Hermannsson, Röcker eller Kabongo - har haft klassen til at praktisere den her spillestil, som de gerne vil med fart i den og jerne den anden vej.«

Hør Bettingklubben #2 længere oppe i artiklen - hvor du også kan abonnere på podcasten!

Se også